a 13. mars 1927: Heine kom i jorden i gaar, og bølgerne fra denne tid, der begyndte 10. januar er saa smaat ifærd med at lægge sig igen. Ja, det var netop den morgen du rejste, at vi fik det telegram om

Daniel og Gunnar er til Søs, og nu er ogsaa Victor borte, saa jeg nødes til at arbejde over Evne, hvis jeg vil have noget gjort. Jeg er nu saa lidet i Stand til og længes efter at faa Fred, og den Tid [...] saare klogt af dem at begynde paa at udgive et Blad, men dersom du paa din Side vil være lige saa klog, saa tillad det ikke at slippe ind i dit hjem – trods Abonnenentsamleren fagre Ord. So vandamikil var [...] deres venlige Breve af 9de og 20de Februar samt for de to Almanakker, som De sendte mig. Jeg har det saa nogenlunde til Helbred, men mine Kræfter tage af. Jeg er nu en gammel Mand. De og jeg er omtrent lige

at være en Sten, og idet han saa op imod Bjerget, saa han den Forulykkede styrte fra sit Sæde. Han standsende igen i Nærhed­en hvor HJ sad. Tilligemed de andre to gik han saa snart de kunde hen til den [...] be­mærket Stenen falde, men saa den dog ikke. Det sker saa tit, at Stene dels gaar løs af sig selv og dels rives løse af den masse Lunder, som bygger højere oppe i Bjerget. Saa snart den nødvendige Hjælp

mange lykkelige Aar for sig. Trods sin høje Alder er hun saa rask og rørig og saa levende interesseret i alt, at hendes Livsaften tegner lige saa harmonisk smuk, som hendes Liv har været det. Tað var sjáldsamt

forhoyr. Eg var seinastur og segði sum er: »Men hvis det ikke gik som det gik, saa vare vi begge to faret lige ud i Havet, saa jeg tror nok, det er bedst som det er.« Prestakonan sissaðist tá og helt, at [...] ferð spyr mannskapið: »Hvor længe skal vi ligge her?« Eg svari aftur: »Saa længe til Skibet tager Bunden. Lugen vil springe op, saa der kommer Luft til.« Tá skipið hevði tikið botnin, kom luft til og afturlúkan [...] og tað gekk á sama hátt. So sigur Thomsen nakað aftaná: »Nu skal I have tak, men se Jacosen, jeg er saa fattig som Skummet, der flyder paa Vandet.« Ørindi Thomsens, ið var á ferð úr Íslandi, var at keypa

medfører store Tab. Naar Kongsbonde Olsen imidlertid ved sin Død er en af Øernes større Odelsejere, saa er dette et Bevis paa hans Duelighed som Bonde. Mest kendt er afdøde dog paa grund af sin udstrakte [...] ham op paa en fritstaaende Klippe nogle Favne fra en »urð«. Efter at have udført denne Redningsdaad, saa Johan Hentze sig nu om efter Baaden og blev opmærksom paa, at den af Strømmen var ført et godt Stykke [...] lykkedes det de to Mænd at faa manøvreret Baaden ind til en »urð« og bjerget sig paa Land. Baaden blev saa stærkt medtaget, da den kom ind mod »urðen«, at det var aldeles haabløst at forsøge at holde den flydende

ikke uden om Huset, men han fortsætter lige op paa Husets Tag og ned paa den anden Side og spadserer saa ganske rolig videre. Er der flere Huse sætter han flegmatisk over dem alle. Dette medførte, at jeg [...] Formodning skulde vise sig ikke at holde Stik. Deres Boliger er ganske som andre Steder, prægtige saa vel indvending som udvendig. Vitjan í Hattarvík Da jeg var i Hattervig tilbød den elsk­værdige unge [...] Bygder ligger meget afsondret. Denne Afsondrethed virker særlig generende om Vinteren, hvor Brændingen saa at sige Umuliggør Forbindelsen med Omverdenen. Derfor mener jeg, at Ansættelse af en Sygeplejerske

smaa til mig, og saa tænkte jeg, at De maaske vilde have dem, det er jo gode Bukser.« »Bukserne er skam gode nok, Gulak«, svarede min Mand smilende, »men de er ogsaa for smaa til mig, saa jeg kan heller [...] « »Til Svinø«, kom det lidt genert. Det fik han jo lov til og saa rejste Gulak derover med Lammet og Vesenbergs bukser. Jo, han holdt saa meget af hende, at da hun og Manden skulde bygge nyt Hus, rejste [...] til os og sagde: »Nu da Andreas er død, kan jeg lige saa godt rejse.« »Hvorfor dog det. De kan da godt vedblive med at være hos os.« »Nej, jeg længes saa meget efter Andreas. Der er ingen andre her i nærheden

Religions­vanvid eller fikse idéer. Men jeg blev dengang saa oprørt over dette Brud paa Gravfreden, at jeg lovede mig selv, at om jeg døde på Landjorden, saa skulde det ikke hænde, at jeg skulde begraves paa

verið tann burturgingni báturin. Hann segði eisini, at »de forulykkede var raske og dygtige Sømænd, saa Grunden til Ulykken kunde kun søges i den svære Søgang som rejste sig .. hen ad Dagen.« Líggjas helt