umboðandi Jylland og øerne, og uttanfyri, úti í kuldanum, stendur Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne, ájavnt Italia í stødd, kjokkfult av øllum havsins fjøltáttaða ríkidømi. Við bíbilskari vissu verður [...] vit at síggja, men sigast skal, at Danmark ikki av sínum eintingum hevur sett "det fattige folk ud i Færø" uttanfyri. Tað hava tey gjørt sjálvi hina fyrr nevndu myrku náttina, og skilið er tí hareftir. Tað [...] heimildarlógin, ið ber misvísandi heitið av eini heimildarlóg, var eitt avreiðingarskjal, har "Færøerne for så vidt angår Danmark" vann sær ájavna styrki við hitt vatnrunnað kavablakið í helheimi. Undir

var tað hepp­ið, at Tingakrossur skrivaði á donsk­um. Her skrivar blaðið tann 24. januar: Det paa Færøerne udkommende Blad Tingakrossur har meget skarpt taget til Orde mod de Beretninger, der er kommet i

ein av nýggju spælarunum hjá okkum Sekou Tidiane Souare, sum var ætlaður sum avloysari fyri Odmar Færø í miðverjuni. Sekou var partur av liðnum tríggjar teir fyrstu landskappingardystirnar í ár, og við

hans behjertede Daad som Frelser af den norske Bark Fortuna, da han laa med Beskytteren oppe under Færøerne. Et af de fremkomne “Dementier” er der særlig Grund til at fremhæve, det er det som staar i Riget [...] Maaneders Kasernearrest, som det antages for den urigtige Rapport om Beskytterens Rednings­arbejde under Færøerne. Men var det ikke monstro nu paa Tide, at de Herrer i Marinen gjorde Brud paa deres sædvanlige

unægte­lig endnu mere dyster ud, når store dele af den fremrykkede skat er brændt af på den måde.” “Færøerne ved vel, hvad de gør. Danmark forhåbentlig også, hvad man ikke skal gøre:” Konklusionen af oven­stå­ende

ógvuliga nógv ár síðani, at hann fyrstu ferð var at síggja um okkara leiðir. Sambært »Mallemukken på Færøerne«, sum bókin kallast, byrjaði havhesturin at verpa í Suðuroy í 1839, og spreiddi seg síðani kring [...] dagblaðsgreinar. Jens-Kjeld Jensen er dani, men hevur búð í Nólsoy í útvið 40 ár. Bókin »Mallemukken på Færøerne« er sum nevnt at fáa í bókabúðunum kring landið.

flagga við føroyskum flaggi 24 tímar um døgnið, og á skipssíðuni skuldi standa Faroes og Føroyar ella Færøerne. Í bókini Víkingasynir, sum J. Joensen, próstur gav út í 1947 eftir áheitan Føroya Skipara- og [...] hesum skuldu føroysk skip ”hele døgnet føre det færøske flag i passende størrelse, og FAROES og FÆRØERNE eller FØROYAR påmales skibssiderne.” Seint sama dag kunngjørdi tað bretska admiralitetið eina líknandi

við stórum bókstavum skuldi málast mitt á báðum skipssíðunum. Umframt FAROES kundi eisini málast FÆRØERNE ella FØROYAR. Sama dag kunngjørdi tað bretska admiralitetið hetta í BBC. Í 1940-1945 fórust 39 føroysk

transformation. Et helhedsperspektiv på de sociale og økonomiske kræfter, der skabte det moderne Færøerne Verkætlan á Søgu og Samfelagsdeildini á Fróðskaparsetrinum – játtan kr. 900.000 Heini í Skorini

for, at færinger, der flytter til Danmark fra Færøerne nu skal optjene ret til flere sociale ydelser. Og hvorfor? Jo - fordi de har boet på Færøerne! Færøerne sidestilles med udlandet i dette tilfælde. Det [...] makrel-strid i Nordatlanten deler vandene • Færøerne bliver sidestillet med udlandet i visse henseender • Og der er problemer omkring bloktilskuddet til Færøerne. Lad os først se nærmere på sagen om tilskuddet [...] Hvorfor er der i hele taget et Bloktilskud? Det er fordi Danmark og Færøerne i fællesskab løfter nogle velfærds-områder på Færøerne. Vi finansierer fælles-områderne sammen. Det drejer sig bl.a. om sun