at tiltrække indlån og lån fra andre pengeinstitutter. Statsgarantien, der efterfølgende er blevet kaldt bankpakke I, har givetvis haft den tilsigtede effekt. Likviditeten flyder igen nogenlunde frit. De [...] veldrevne, og Socialdemokraterne mener vist nok, at den nye bwankpakke, som partiet med en eufemisme kalder en samfundspakke, skal være obligatorisk. Pengeinstitutterne skal – som med bankpakke I – have et

aggressoren måtte finde sig i at afstå land til fx Polen, som ingen nogensinde senere har vovet at kalde "besættelsesmagt". Nogle vil hævde, at det var Israel, som begyndte nævnte 6-dages krig, men det er

sidste var dejlig, og han blæste den saa nydelig, som man kan se sig. Efter at Bager Hansen igen havde kaldt “Sangere” myldr­ede alle op paa Scenen igen og vi sang nu ”Jylland mellem tvende Have” af Peter Weise

tydeligt, men det tænker de færreste paa. Hun skal følge Kaldet, hvordan det end staar til i hendes eget Hjem, og hvor svært det er for hende at følge Kaldet. Hun er bleven Jordemoder og maa finde sig i alt.

limi í kaldbaksnevndina Lýsing av málinum - samandráttur: 3 limir eru valdir av borgarum í Kaldbak og Kald¬baksbotni. Býráðsformaðurin er føddur formaður. Fimti limurin skal veljast av býráðnum. Val av limi

helbrede syge. Hendes fader, min mands fætter, havde den samme mærkelige evne, han var det man i Danmark kalder "klog mand". Da fruen var barn, lurede hun udenfor faderens dør, når han havde patienter, for at

lækker­bisken. Mens de stegte, sad vi og hørte på historier, som den gamle kone fortalte, hun blev kaldt Rikke i Kina. Hun har ingen familie mere her i byen. En datter, som er gift i Køben­havn, var heroppe

paa den til Embedet hørende Gaard i Nordredal en Mand som hed Poul Joensen, men i Almindelighed kaldtes han Poul Opsidder, Poul fra Nordredal eller Skora Poul. Han var en ejendommelig Personlighed, ret

til Politimenig Georg Lindenskov her af Byen det mig tilhørende Vaanhus hersteds, “Skriver­stue” kaldet (bestaaende af Stue og Kjøkken) samt en Huset tilhørende Gjød­nings­­­­plads, beliggende tæt vestenfor [...] Ja, sørge maa vi, men vi bør ei klage, saaledes lyder det i dit Eftermæle. Ganske rigtig, vor Sorg kalder dig ei tilbage. Vort eneste Ønske bliver derfor: give Gud, at vi maa vandre paa den Vei, du i Livet [...] engang kan samles med dig i Himme­riges Rige, hvor du vist har modtaget Lønnen for det møjsommelige Kald, der var dig betroet. Vel gik du ikke altid paa Roser og Lilier for vor Skyld. Men Torne og Tidsler

Skiparin, sum var grønlendingur, var skjótur at svara: “De har en stor kæft og ellers ikke noget, så vi kalder dem for københavnere.” Hugurin at sleppa á flot ella at fiska liggur í okkum øllum, meira ella minni