og se, om det er noget, som de kan gøre bedre. Et som falder mig ind – hvis jeg kan give nogle gode råd – er, at Danmark kunne lære noget af Færøerne, når det gælder læring om Rigsfællesskabet. Allerede [...] kriterierne til at gavne Rigsfællesskabet i et større perspektiv: - Der er igen afsat penge til forskning af havstrømmene i Nordatlanten. - Flere penge tilføres samarbejdsprogrammet om forskning indenfor udenrigs [...] historie. Jeg siger ikke, at danske skoler skal have færøsk som et fag, men mere undervisning om Rigsfællesskabet i danske skoler vil gavne sammenholdet i riget. Vi bør bruge de muligheder, hvor vi kan bruge

talt om "en palet af muligheder" - fra en fornyelse af samarbejdet og styrkelse af Færøernes selvstyre indenfor rigsfællesskabet til en total adskillelse i to suveræne stater udenfor rigsfællesskab. Som [...] Den politiske debat på Færøerne er nu meget optaget af spørgsmålet om Færøernes fremtidige styreform og forholdet til rigsfællesskabet. Hjemmestyreloven for Færøerne har rundet 50 år. Den danske regering [...] und i verden. En 10-15 stykker heriblandt både Færøerne og Danmark. Vi har noget at værne om og stå sammen om. Vi kan lære meget af jer på Færøerne. Først og fremmest jeres helt enestående menneskelige

og homoseksuel – bøsse. Med stigende forfærdelse læser jeg læst om homoseksuelles vilkår på Færøerne – en del af det danske rigsfællesskab – og en øgruppe, som jeg via min meget høje skat er med til at [...] færinger – hvad vil I stille op? Mens I tænker over det, så betaler jeg min skat, mens ordet rigsfællesskab giver mig en stadigt dårligere smag i munden.

politisku og samfelagsligu sjónarmið í einari bók, sum kann keypast í hvørjum bókhandli: »Myten om rigsfællesskabet«. Ein væl skrivað og sera upplýsandi bók. Hon hevur fingið 1 ? eitt ? lítið ummæli í føroysku [...] Ikki ein einasti hevur sakliga viðgjørt ? ella afturvíst ? tí, sum verður ført fram í »Myten om rigsfællesskabet«. Tey, sum vilja hava kunnleika í staðin fyri gitingar um politisku kósina hjá Høgna Hoydal

Thomas Hylland Eriksen: Kulturterrorismen ? Et oppgjør med tanken om kulturel renhed. Oslo, 1999. Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet ?vejen til en selvstændig færøsk stat. Kbenhavn, 2000. [...] vit eitt aktuelt dømi, og skera vit, í fyrstu atløgu, alt frá í bókini hjá Høgna Hoydal ?Myten om rigsfællesskabet? um tað politiska (um tað letur seg gera?) og líta at hugsjónunum um samleika og tjóðsk

nej tak til et beløb på 366 mio. kr. om året." Higani heldur hann so fram við aldri svíkjandi logikki: "Hvis Danmark skulle gøre det samme, og nu taler jeg igen om de her proportioner, så ville det målt [...] globalu perspektivini: "Det vil svare til& at Færøerne på sit landsbudget afsatte 1 promille (4 mio. kr) om året, til gengæld for at have højhedsretten og suveræniteten over et land- og havområde, som var to [...] havde højhedsretten over hele det nordlige Atlanterhav med omkringliggende øer for 9 millioner kroner om året." Hann brúkti sjálvur orðið absurd, men lat tað nú liggja eina hesa ferð. Eg haldi at Hoydal er

vedrørende den danske holdning til en evt. færøsk suverænitet og om evt. muligheder for en udvikling af færøsk selvstyre indenfor rigsfællesskabet. Og det er selvfølgelig denne del, som jeg vil kommentere lidt [...] har det været fordi, at man har været enig om en grundholdning til de basale samfundsforhold? Har det ikke altid været sådan, at man først har været enig om det politiske fundament, hvorefter man har udbygget [...] tem. Hedder svaret suverænitet eller hedder svaret fortsat rigsfællesskab? Suverænitet er ikke for os et mål i sig selv, og rigsfællesskabet er heller ikke et mål i sig selv, men spørgsmålet er alene,

táverandi forsætismálaráðharri Danmarkar, Poul Nyrup Rasmussen, føroyingum ein ?Nyordning indenfor Rigsfællesskabet? ístaðin. Hyggjuráðini mundu vera, at føroyingar skuldu sleppa at halda fram við at skeldast [...] udvises officielt, men også i partiernes presse og på deres møder.? Endurgevingin er úr ?Udkast til lov om Færøernes selvstyre, februar 1946. Skjal no. 65 í keldusavninum ?Kilder til Færøernes og Grønlands [...] landinum vera á leið hin sama sum hon er í dag. Hann skrivaði nú skjalið ?Færøske problemer ? Beretning om en rejse til Færøerne i august 1947? (Skjal no. 174 í ?Kilder til Færøernes og Grønlands Historie.

nu, når det handler om demokrati og øgede an-svarsområder? På en række områder er vi vel egentlig nået længere, end vi drømte om? Er det mangel på respekt, at dele af et rigsfællesskab ønsker medindflydelse [...] videre samarbejde i Rigsfællesskabet. Efter valget har vi været en særdeles positiv kontakt mellem Socialdemokratiet og Siumut, hvor man i Rigsfællesskabets ånd orienterede hinanden om politiske synspunkter [...] grønlandske Landsstyre rejst nye politiske krav efter valget. Slet ikke under trusler om at vælte regeringen eller truslr om medvirken til at danne et flertal mod SR-regeringen. Alle de grønlandske krav Aktuelt

stoppede konfekt i munden, medens fire noble, velklædte politikere udviklede deres intelligente meninger om, hvorledes vi skal hjælpe de underernærede, AIDS-ramte mennesker, der lever under ubeskrivelige forhold [...] vi skal sætte ind, hvor vi har eksperticen - i fiskeindustrien. bortset fra, at der er en tvivlsom myte, så er vi her virkelig gode. Den færøske model vi skal eksportere til Chile, må vel så indeholde: [...] købmandsregning. Luthers lille Katekismus og Kristendom. - Et meget rentabelt system, hvor lærerne om ikke er i overtal, så i bedste fald en elev og en overlærer. - Masser af tilbud til børn med specielle