Hans Nørgaard, Frilands Allé 28, 2500 Valby
Jeg er en dansk mand og homoseksuel – bøsse. Med stigende forfærdelse læser jeg læst om homoseksuelles vilkår på Færøerne – en del af det danske rigsfællesskab – og en øgruppe, som jeg via min meget høje skat er med til at finansiere
Færøske homoseksuelle er nødt til at gå stille med dørene. For det samfund, de lever i, tolererer dem ikke af moralske og religiøse årsager. Så mens resten af den vestlige verden har bevæget sig frem mod større frihed og tolerance, ja, så lader det til at Færøerne – på linie med en række muslimske lande – vælger at bevæge sig den modsatte vej.
Borgerne i Thorshavn kan naturligvis ikke gøres ansvarlige for det rystende overfald på en ung, færøsk homoseksuel. Men den færøske befolkning har et medansvar, når homoseksuelle på øerne IKKE er omfattet af anitidiskriminationslovgivningen. Og den færøske befolkning har et ansvar for, at registreret partnerskab IKKE eksisterer på Færøerne i modsætning til resten af de nordiske lande.
Jeg har i 19 år levet i fast parforhold med en anden mand. Vi elsker og ærer hinanden og har besluttet at leve vores liv sammen. I de sidste 15 år har vi været gift – vi lever i et registreret partnerskab. Det vil sige, at vores parforhold er anerkendt af det officielle Danmark. Kommunen og staten accepterer vores forhold på lige fod med de forhold, vores heteroseksuelle naboer lever i. Naturligvis!
På Færøerne ville vores forhold ikke være anerkendt. Færøsk lovgivning fortæller sådan set, at det ikke er okay at være homoseksuel. Desværre! For Færøerne er et sted, jeg faktisk gerne ville besøge. Men ligesom jeg ikke tager til Iran – dér ville de hugge hovedet af mig, fordi jeg elsker en mand – så tager jeg heller ikke til Færøerne for at bruge mine turistkroner – for på Færøerne accepterer man mig heller ikke. Jeg risikerer sågar at få bank.
Kære færinger – hvad vil I stille op? Mens I tænker over det, så betaler jeg min skat, mens ordet rigsfællesskab giver mig en stadigt dårligere smag i munden.
