sin Mening rent ud. Han stak intet under Stolen. Saaledes kendte jeg ham, og saaledes satte jeg Pris paa ham. Naar jeg i de senere Aar efter at være flyttet fra Thorshavn lejlighedsvis traf P.C.F. Jacob­sen

dk/-/media/arkiv/dk/aktuelt/nyheder/2024/haeblodproeve-opbevares-fremover-i-den-genetiske-biobank-paa-faeroeerne.pdf Fólkaheilsustýrið deilir hesa fráboðan vegna Statens Serum Institut, av tí at tey ikki

Meddelser (. . . ) om Folks Mad, Drikke, Klæder, Boliger og Svineri og om disse Tings Indflydelse paa Sundhed og Sygdom (. . .) men de have for et større Publikum netop den Fejl, at de ere altfor sande

Boligers Indretning, deres Skotøi og deres Brødbagning kan forbedres og at disse Forbedringer, foretagne paa en hensigtsmæssig Maade, ville gjøre Moralitetsforholdene endnu gunstigere, forudsat at Færingerne

Grader af Forraadnelsesprocessen, inden det bliver vindtørt, Da denne Sommer var usædvanlig fugtig paa Færøerne, saa blev Kjødet mere halvraaddent ("rast") end sædvanlig. Men at hverken halvraadent Kjød [...] verjurøðu, frá manni við ringari samvitsku. Soleiðis byrjar hansara grein t.d.: "Mæslingeepidemien paa Færøerne har fremkaldt flere Inserater i dette Blad". Síðani kunnu vit lesa eina langa røðu, har hann [...] Land, ja maaske ingen Hovedstad, hvor Sindssygdomme ere saa hyppige i Forhold til Folkemængden som paa Færøerne". Panum metir, at helst er eitt prosent av øllum Føroyingum sálarliga veik ella sjúk. Hjá

hersker overalt, og de uhyggelige Omgivelser bringe Enhver til at gyse. Man seer neppe et Menneske paa Gaden, og de allevegne tilsluttede Vinduesskodder vidne om den Elendighed, der er i enhver Familie [...] nógv forvitnisligt. Serliga er tað bókin hjá læknanum Panum: "Iagttagelser ? under Mæslinge-Epidemien paa Færøerne i Aaret 1846", sum vakti miklan ans, og gjørdi hin blaðunga Panum kendan innan læknavísindi [...] eisini nógv at finna um metingar av føroyingum, m.a. tekur Manicus til í: "Nogle Iagttagelser over de paa Færøerne og de sammesteds manglende sygdomme", at: "Færøboeren er i Amnindelighed af stærk muskuløs

føroyskt mál í Danmark. Tað sæst m.a. aftur í skrivingini hjá Svend Grundtvig, eitt nú í ritinum Dansken paa Færøerne. Sidestykke til Tysken i Slesvig, og eyðvitað í greinunum, sum V. U. Hammershaimb birti í

kom ud af denne henvendelse var, at Kunoy året efter blev fritaget for sine pligter til at spille paa Orgelharmoniet i Gøte Kirke, samt til om forlanges, at udføre Degnetjeneste i samme Kirke.? Omma mín

eintingum lat gera ein bókalista í 1905, sum hann kallaði Færøyskt bokatal. Eller ei lista yver alle bøker paa færøyskt maal og nokre framande um Færøyarne (Oslo, 1905). Í dag verður nógv tosað um elektroniskar

annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i de danske Krigeres Rækk­er”, skriver han [...] Arbejd­er og i farefulde Øieblikke… Hans glimrende Eksempel tjente stedse til at opmunstre Mandskabet paa hvilket han havde en stor Ind­flyd­else, og han brugte denne kun til at styrke Diciplinen”, skrivar