Karen H. Lennert, Hørsholm
Stud.scient.soc. i internationale relationer
Annika Smith
Frederiksberg. Stud.scient.soc. i internationale relationer
??????
Det danske initiativ til at yde økonomisk støtte til, at færøske kvinder kan få foretaget abort i Danmark, har sat sindene i oprør på Færøerne. Nogle færøske politikere ser den danske støtte som en underkendelse af det færøske forbud mod fri abort og dermed som et udtryk for kolonialistisk tankegang idet Danmark »atter blander sig i et internt færøsk anliggende.«
Det er forståeligt når man som færing får tics ved lyden af danske kritiske røster og i ren og skær re-fleksreaktion manifesterer retten til selvbestemmelsen og ikke-indblanding udefra. Historien har indtil flere gange vist at det færøske folks rettigheder er blevet underkendt af den danske stat. Folkeafstemningen for løsrivelse fra Danmark 1946 er bare et eksempel.
Man bør ikke fra dansk side gøre kvinders rettigheder på Færøerne til et rigsfællesskabsanliggende, hvilket man gør, når man underkaster deres rettigheder til et spørgsmål om brugen af de danske ydelser til Færøerne. Kvinders rettigheder kan ikke reguleres via bloktilskuddet og bør ikke reduceres til et økonomisk anliggende i det hele taget. Motivationen for at blande sig skal ikke ligge i at Danmark har magt over Færøerne via bloktilskuddet, men ud fra en interesse i at fremme ligestilling. Når Konservativ Ungdom i Danmark udtaler, at Færø-erne ?bare kan erklære sig selvstændige?, hvis de ikke vil have indblanding, er det atter et udtryk for dansk kolonialisme. Det er klart, at man fra færøsk side reagerer mod dansk indblanding, når den ledsages af en magtdemonstration.
Dog er der tale om en alvorlig misforståelse når man fra færøsk side behandler kvinders rettigheder som et internt anliggende, der alene vedrører det færøske folk og som aktører udefra ikke må blande sig i, endsige kritisere. Kvinders rettigheder er først og fremmest et anliggende, som har basis i de internationale konvention-er, som Færøerne og Dan-mark har tiltrådt. Det er det internationale samfunds pligt at blande sig når disse rettigheder ikke overholdes. Derfor handler det ikke om, at den danske stat underkender Færøernes interne selvbestemmelsesret, men derimod om at Færøerne, som netop efterstræber anerkendelse af deres position i det internationale samfund også må forvente, at der også bliver stillet krav til dem udefra. Det åbne demokrati muliggør netop at grupper kan hævde deres rettigheder på tværs af landegrænser.
Færøerne - og for den sags skyld Grønland - har ofte påberåbt sig rettigheder som folk og nation. Selvom man dermed fremstår som en homogen grup-pe udadtil, udgør borgerne en heterogen gruppe indadtil, hvor nogle har brug for mere beskyttelse end andre, det være sig børn, homoseksuelle, kvinder i udsatte situationer, etc. Man skal derfor passe på, at man ikke ofrer de svage borgeres rettigheder på nationalismens bord i forsøget på at fremstå samlet imod en ydre magt, i dette tilfælde den danske stat.
Vi giver Høgni Hoydal ret, når han gang på gang påpeger, at rigsfællesskabet er med til at skabe an-svarsforflygtigelse på Færøerne. I denne sammenhæng er der så tale om ansvarsforflygtigelse over-for de færøske borgeres rettigheder. Diskussionen kunne derfor bruges på Færøerne til at tænke over hvilket image man ønsker at have udadtil i fremtiden, hvadenten det er som en fortsat del af rigsfællesskabet, eller som eventuelt suveræn stat. Som suveræn stat skal man nemlig ikke kun stå til regnskab overfor den danske regering, men for hele verdenssamfundet - og mest af alt sine egne borgere.
Spørgsmålet er blevet rejst af både Naser Khader og Kamal Qureshi i Danmark. Det er jo tankevækkende, at ligestillingsspørgsmålet kommer fra danskere, der ikke er vokset op med den traditionelle berøringsangst omkring rigsfællesskabets dybereligg-ende moralske dilemmaer. Det gør dem måske mere klarsynede omkring dobbeltmoralen i det danske samfund, når man på den ene side fordømmer religiøse fundamentalister udadtil, mens man samtidig vælger at lade som om de ikke findes indenfor rigets grænser, i dette tilfælde på Færøerne. Det bør være på høje tid at Danmark fejer for egen dør i hele diskussionen om religiøse fundamentalisters rolle og plads i det danske rige, såvel som det internationale samfund.
