Jan Terje Edvardsen
I de seneste par år er DONGs aktiviteter i området mellem Shetlandsøerne og Færøerne vokset støt og DONG er nu med i alt 16 efterforskningslicenser i området mellem Færøerne og Shetlandsøerne og 8 licenser i Norskehavet. En fokuseret strategi har givet DONG mulighed for at opbygge en portefølje af interessante olie- og gasfund og efterforskningslicenser af høj kvalitet på både færøsk, engelsk og norsk sokkel.
DONG har tre strategiske fokusområder for efterforskning og produktion af olie og gas i Nordeuropa; den centrale Nordsø, Norskehavet samt områderne mellem Færøerne og Shetlandsøerne.
I den centrale Nordsø producerer DONG omkring 60,000 tønder olie om dagen og har dermed en god indtægtskilde. DONG arbejder målrettet med at støvsuge arealerne omkring produktionsanlæggene for at udvinde de olie- og gaslommer, som kan produceres gennem de eksisterende anlæg. Dette vil sikre, at de kostbare produktionsanlæg bliver udnyttet bedst og længst muligt, før nedlukning finder sted. Indtægterne fra dette fokusområde bruges blandt andet til investeringer i olie- og gas-aktiviteter i Nord Atlanten.
I den norske del af Nord Atlanten - Norskehavet - deltager DONG i flere gasfund, som snart ventes i produktion. Gennem en målrettet indsats siden 2001 har DONG nu sikret sig andele i flere lukrative gasfund og interessante efterforskningslicenser. Gassen fra Norskehavet er et vigtigt led i DONGs forsyningssikkerhed til de nordeuropæiske markeder, hvor DONG sælger gassen. DONG har for nylig købt sig ind i områdets største gasfund - Ormen Lange - og har dermed yderligere sikret en strategisk og økonomisk vigtig position som stabil gasleverandør i fremtiden.
I den færøske og britiske del af Nord Atlanten - West of Shetland - deltager DONG i flere interessante olie og gas fund - bland andet Laggan gasfundet og "Rosebank/Lochnagar" olie-og gasfundet. Dette område er karakteriseret ved at have et stort potentiale med store udfordringer og området giver gode muligheder for en stabil indtægt på længere sigt. De vejrmæssige forhold gør, at det kun er hensigtsmæssigt at udføre aktiv efterforsk-ning, såsom boring og indsamling af seismiske data, i sommerhalvåret. Derfor skal olieselskaberne, der er aktive i området, have kapacitet og tålmodighed til at vente længere på resultaterne. Dog viser det sig nu, at DONGs langsigtede strategi og tålmodighed er blevet belønnet. DONG er partner i et væsentligt oliefund, "Rosebank/Lochnagar", der blev gjort i sommer.
Søren Gath Hansen, direktør for DONG E&P, oplyser, at fundet bekræfter DONGs forventninger til mulighederne i området: "Vores deltagelse i dette fund er med til yderligere at styrke DONGs gas- og olieaktiviteter i et område, som formodentlig bliver et af de vigtigste for produktion af olie og gas i Europa," siger Søren Gath Hansen.
Også DONGs efterforsk-ningschef, Jan Terje Edvardsen, er glad for det nye fund:
"Det er et resultat af en fokuseret efterforskningsstrategi i området, og fundet skal nu vurderes med flere boringer. Det er i øvrigt en klar opmuntring til fortsat satsning i området mellem Færøerne og Shetlandsøerne, hvor vi ser gode muligheder for flere nye fund af både gas og olie," siger Jan Terje Edvardsen.
"Rosebank/Lochnagar" oliefundet ligger umiddelbart op til den færøsk-engelske grænse og DONG forventer at lignende store strukturer på færøsk side også kan være olieførende. Der har været meget hemmelighedskræmmeri omkring fundet. Konsortiet ville sikre sig de mest lovende arealer omkring fundet i den seneste engelske licensrunde og i den igangværende færøske licensrunde inden de gode nyheder blev meldt ud til offentligheden.
DONG deltager i dag i tre licenser på færøsk sokkel og er dermed det olieselskab der har flest licenser i området. Endvidere deltager DONG aktivt i den igangværende færøske licensrunde og forsøger dermed at sikre sig flere prospektive arealer. Både Søren Gath Hansen og Jan Terje Edvardsen ser med spændt forventning frem til den næste efterforsknings-boring, som de skal deltage i på Færøerne. Hvis planene holder bliver den gennemført i 2006.
DONG har haft som mål at bidrage i forbindelse med efterforskning ved Færøerne i mere end 10 år ? allerede før 1. Udbudsrunde deltog vi i samarbejde med myndighederne i uddybningen af Lopra-1 boringen. Alle i DONG er meget begejstrerede for Færøerne og vi nyder at komme på besøg og møde venner og opleve den smukke natur, siger Søren Gath Hansen.
DONGs milepæle i West of Shetland området:
2000-2001
?I samarbejde med Amerada Hess, BG og Atlantic Petroelum, bliver DONG tildelt én licens på Færøsk sokkel, i forbindelse med den første færøske licensrunde.
?DONG tildeles tre licenser på britisk sokkel i forbindelse med den efterfølgende britiske 19. licensrunde, i samarbejde med flere olieselskaber. De britiske licenser ligger alle nær den færøsk-engelske grænse.
?DONG deltager i Marjun-1 boringen, der resulterer i det første oliefund på færøsk sokkel.
2002-2003
?DONG deltager i to boringer i området nær den færøsk-engelske grænse. Den ene har til formål at afgrænse det færøske Marjun funds udstrækning.
?DONG ekspanderer kraftigt i den norske del af Nord Atlanten med flere licenstildelinger og opkøb af gasfund.
2004
?DONG køber sig ind i den engelske licens P1026 som indeholder "Rosebank/Lochnagar strukturerne" (omkring et halvt år før fundet bliver gjort).
?DONG overtager fire licenser fra olieselskabet ConocoPhillips, herunder 3 gasfund.
?DONG deltager i fire efterforsknings- og afgrænsningsboringer i området. Herunder afgrænsning af Laggan gasfundet sammen med Total og Rose-bank/Lochnagar oliefundet sammen med ChevronTexaco.
?DONG tildeles syv nye efterforskningslicenser i forbindelse med den engelske 22. licensrunde, heraf én DONG opereret licens.
?DONG indsender ansøgninger om tildeling af nye licenser på færøsk sokkel, i forbind-else med den færøske 2. licensrunde.