det saa skulde bli, At Havet tog jer i gemme. O Brødre kære to har jeg har mist, Fra spæde Aar vi vokste sammen, Men snart i Verden jeg sidder trist Men samles atter med Gammen. I Havet fik I saa kold

senere.” ”Egentlig havde jeg ikki lyst til noget undtagen Læsning, som det ogsa gik mig godt med – saa godt at jeg ….” Umleið 19 ára gamal mælti Finsen, amtmaður, SFS at fara á læraraskúla. Hann mintist

Sømænd som i Vaar udgik og Hvilen sin i Havet fik i Søens Gang i Bølgens Skød, der nyder de sin Søvn saa sød. I mangt et Hjem nu Sorgen er, der savnes borte Venner kær, de stakkels Børn som lider Nød, de

det i Forvejen saa uhyggeligt store Tal paa Ulykker i løbet af 1924 blevet forøget med Motorbaad Sjóriddarins Forlis og otte Driftige og dygtige Sømænd har faaet den samme vaade Grav som saa mange Færinger [...] Eftermiddagen brød saa pludseligt og med stor Voldsomhed Uvejret løs, og Vaagbaadene, der havde fisket vestenfor Suderøen, begyndte øjeblikkeligt Sejladsen hjemefter men mødte, saa snart de havde passeret [...] vestenfor Suderøen, men næste dags Eftersøgninger tog hurtigt al Kraft ud af dette Haab, og Onsdagen kom saa Bekræftelsen paa de onde Anelser, idet Baadens Agterstævn blev fundet som Vraggods ved Vigerbirge.

faa at vide, hvorledes det er gaaet, saa vil jeg forklare dig det. En Søndagaften var jeg blevet lidt beruset, da jeg kom hjem til min Kjæreste, og hun skamm­ede mig saa ud, at jeg lov­ede aldrig at smage

Tabet af en Fader, en Broder, en Søn, hvem de i det gamle Aar saa for sidste Gang. For vore Øer blev 1920 jo mest af alt Ulykkernes Aar; saa frygtelige som vel ingensinde før har de ramt den Stand, vore [...] men hele det færøske Folk skal mindes dem i Taknemlighed og Beundring, thi de døde for deres Land saa godt som nogen Soldat paa den blodvædede Slagmark. Havet er vor store Krigergrav. Skaðagrindin í Sandvík

rejste Smedemester Harald Joensen, Midvaag, med Motorbaaden. Vi haaber, det gode Vejr vil holde sig, saa “Louise” kan faa en fin Rejse”. Tann 5. juli telegraferar loðsurin til Dimmalætting: Motorbaad Louise

deres Tanker til de kære i Hjemmet, og de saa med glæde hen til den Tid, da de igen skulde sætte Sejl og vende Kursen hjemad. Men Herren havde talt deres Dage, saa de blev derude. I Farens Stund paakaldte [...] de fleste af Mandskabet Blaa Kord Med­lemmer, og Skibets Fører og flere andre var levende Kristne, saa da Herrens Ord: “Far ud paa Dybet lød til Dem, var deres Svar: “Paa dit Ord!” (Luk. 5,4), og de drog [...] hvor de aldrig mere skal skilles. Gud hjælpe os til altid at tage Jesus med, hvorhen vi end vandrer, saa skal intet skade vor Sjæl, thi Jesus er den eneste, som kan hjælpe os, naar vi skal gennem Dødens skygger

rekreerede mig saa i Lyderslev (hjá foreldrunum), saa at jeg ved nytaar var rask igen. Det var en lang tid at være syg, Men examen er blevet udsat til be­­gyndelsen af marts. Men saa havde jeg glemt saa meget, [...] af opposi­tionen. Folketinget har givet det en meget knap finanslov, som landstinget gaar ind paa, saa at minist­eriet kun komm­er til at føre en kumm­erlig tilvær­else. Nogen forandring er ikke at vente

skal Eders Hjerter glædes. Saa lad Haabet og Gensynsglæden ledsage Eder og trøste Eder i disse Sorgens Dage. Mynd av Jesus í báti De drog ud paa Havet, der er saa rigt men ogsaa saa farligt. De havde Jesus [...] møde Eders Gud, saa I kan være uden frygt for Dommen. Et Kald til at minde Eders Børn om dem, som gik bort, saa I aldrig glemmer dem. Et Kald til at opdrage Eders Børn i Jesu tro, saa de kan følge Jesus [...] tá varð roynt at troysta tey sum mistu Tekst: Math. 8,23 flgd Siden jeg var her sidst, har saa mange faaet en saa stor Sorg, at flere af deres Kære er gaaet bort. Vi har jo lever i Haabet, at de skulde komme