eneste der røg af Damerne var Fru Skaalum. Da vi havde siddet og passieret gik jo Klokken, og da den var henved 12. fik Vi Lagkage. Da vi havde siddet en god Time gik Vi hjem, og lagde os i Seng. Saa var
sig at ikke engang deres jordiske rester nogensinde skal vende tilbage til deres fædreland. Tilbage sidder i mange tilfælde grædende mødre og indesluttede fædre. En beskeden rest dvæler ved øerne. Det er [...] ikke skulle være plads til sandhedsforskydende begreber som myter om minoriteter og deslignende. Siden det modsatte på ubestridelig vis er tilfældet vil jeg, uden den mindste medfølelse, benytte lejligheden
mørket og tøj som beskyttelse og skjold. Det betød også en leg med exo-skeletter, skeletter, der sidder på ydersiden af kroppen, svagt markeret på tøj, hvor syninger i hvid mod det sorte sad yderst eller
som Bøsse, Pik, Røvhul. Men offentligt turde jeg ikke sige noget frækkere end Bussemand. Det har siden ændret sig. Ud over mig selv som selvfølgeligt taler færøsk medvirker ægteparret Nikolai & René Noesgaard
samrøða við Elina Brimheim Heinesen í Kringvarpi Føroya um hópfíggingarverkætlanina: https://kvf.fo/gmf?sid=108286
Mine damer og herrer, I dag den 25. april fejrer vi Færøernes flagdag – det har vi gjort hvert år siden 1940. Det er en national fridag, hvor vi fejrer den færøske identitet som folk og nation. Overalt
gongd og mæl skjótari og skjótari. Ein listi verður gjøgnumgingin. – Instruments looking good on my side. Hvussu hjá tær? Pilotarnir tosa sínámillum á einum máli, sum skiftir ímillum enskt og føroyskt. Við
jul, det' cool, kig dig lidt omkring. Jul, det' cool, sikke tiden den går, der er intet lavet om siden sidste år, det' de samme ting vi spiser ,det' de samme ting vi laver, de samme ting i TV, de samme
svigerfar. Han ville ikke have, at vi skulle blive letsindige. Om aftenen når vi havde spist, kunne han sidde længe og tale, og så var han også helt munter. Han var et udpræget hjertemenneske, når vi var der
Caroline Heinesen, mamma William, búði í sama grannalagi í Bringsnagøtu. Hon skrivar: Kjelnæs Gaard Ved siden af os mod vest var der en gårdsplads, hvor vi børn dansede, når mørket faldt på. Der blev sunget
