ferð var hann ikki ov ungur. Hann legði alt annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i

var smukt og vindende, naar det viste sig, men det var ikke ret ofte. Saaledes saa Poul ud. Jeg tænkte saa ofte, naar jeg saa ham: Hvilken Model for en Maler eller Billed­hugger, som skulde frem­bringe en [...] uppsitari, og hann greiðir síðani frá: Jeg kunde se, at han kæmp­ede en haard Kamp indvendig. Saa hævede han sit Hoved, saa paa mig med paa én gang bønligt og polisk Blik: “Det mener Sorenskriveren ikke. Soren [...] ligger ikke saa kort fra Stranden, kom der Grindebud fra Vest­manna. Alle Mand fra Nordre­dal maatte derfor afsted med den store Baad for at faa fulde Parter af Fangsten. Poul maatte med saa vaad og træt

en forsigtig men dygtig Økonomi. Der blev dengang arbejdet haardt, fra tidlig Morgen til 8-9 Aften, saa Søndagen kom til sin Ret, som det skulde være, nemlig Hvile­dag. Hvor husker jeg enkelte af disse Søndage

Drengen ham om at sætte sig paa Land, hvad denne godvillig gjorde. Saa roede han fra Land igen, og Drengen saa nu et øjeblik efter ham. Han saa, at NN rejste sig op paa Knæ for at lade Vandet, men faldt baglæns [...] faldt nu efter Hovedet ud i Baadens ene Side, saa den kæntrede. Han kom til syne igen, og Drengen saa ham søge at holde fast i Baaden. Drengen løb nu saa hurtigt, han kunde efter Hjælp og denne kom snart [...] blev han med to Mand paa Skibet. Han blev ved at sejle saa længe som muligt med Baaden paa slæb, men Lørdag eftermiddag kl. 5 var Skibet sunket saa dybt, at det ikke vilde lystre Roret. De gik da alle i

sin nuværende Størrelse (ca. 5 Alen højt og lige saa bredt). Snart var alle Deltagerne sam­l­et nede i Grotten og “Mens Nord­hav­et brusede” tonede saa ud over det aabne Hav, som laa lige foran os. Hvis [...] e fra de bort­dragne Studenter rungede ud i den dejlige klare Nat. Saa­ledes endte denne for os og sikkert ogsaa for Studenterne saa stor­artet fornøjelige Dag, og man vaagnede næste Morgen lidt tung i [...] Østen­­vind jager hen over Byen, sidder jeg inde i den lune Stue og tænk­er paa Somm­­er­en, som for ikke saa lang Tid siden tog sin Afsked denne Gang. Først er det Olaj, den muntre Tid med alt det Sjov, Komedier

Omstændighed, at saa faa Kvinder vil ud­­dannes til Jordemødre, da det er saa let for dem at faa noget bedre. Jorde­moder­stillingen kræver mange Forpligtelser og giver faa Goder, saa de som fuldt ud er [...] Sand­hed at vide, at Livet ikke altid er saa lyst for en del Mennersker, og er der nogen, som kan forstaa til fulde, hvad Sygdom og Sorg kan bevirke i et Hjem, saa er det en Jordemoder. Umstøðurnar eru versnaðar [...] Det er noget, som kan angribe Nerverne og tage paa Kræfterne. Er det i forvejen anstrengende at gaa, saa bliver det ikke bedre ved at glide, synke i eller falde. Smerterne, man føler, maa for en Jordemoder

Meddelelse om Trawl­damperne og bad Kapt. Clausen om at skynde sig saa hurtigt, som han kunde. Da Passagererne var ilandsatte her, saa dampede den igen for fuld kraft igen til Suderø for at bringe den ønskede [...] en meget stor Damper. Den ankrede ikke men pibede to gange. Saa sejlede den lidt op i Fjorden forbi Skansatange, men kom hurtigt ned igen saa langt forbi Skansatangen, at man kunde se dens Lanterner fra [...] Kvart­etter, der­efter ti firehændige Klaver­numre og saa en lille Komedie ”Eftersøgt” af L. Heimann. Efter Komedien igen et firhændigt Klaver­­nummer og saa to Violin Kvart­etter. Det hele gik meget godt med

derhen, at enkelte søgte at være Venner med Arbejdsgiveren for at opnaa noget for sig, saa at det saa ud til, at den før saa ranke færøske Fisker begyndte at blive lidt duknakket. Under disse lidet lystelige [...] maaske ikke den Gang fandt det formaalstjenligt at fraternisere med Fiskerne. Og hvordan var saa Kontrakten? Paa saa godt som alle Punkter var den saadan lavet, at Fiskernes saakaldte Tredjedel havde Fradrag [...] Sysselmand eller Kontorist oplæser noget for disse mennesker i et fremmed Sprog, og bagefter har de saa Vilkaaret: enten at skrive under eller at lade være med at tage paa Fiskeri. Hvad kunde disse Mennesker

bygger os en lille Bolig, der hvor Nattergalen sine Triller slaar, Triller slaar, og Maanen den smiler saa fortrolig…” Hesi orð prentaðu seg so fast í okkum, og mangan hava vit flent síðani at teimum. Máttu [...] at tala um allar teir gomlu klassikararnar – at sovorð­num infanum poesi, at “Maan­­en den smiler saa fortrolig…” Tað var so ringt, at vit ikki kundu ilsk­ast, einans flenna. Stakkals Viktor, at hann fann

Hann er so eisini komin til ilnar við Kristin í Geil og skrivar m.a. í Dimma­lætting: “For at tale saa tydeligt, at hr. Isaksen ikke kan finde nogen Ondskabsfuld For­klar­ing paa mine Ord, skal jeg fortælle [...] Skolen skal afholde dan­ske Eksamier, ligesom det ogsaa i Fjor vedtog op­­rett­else af en Realklasse, saa­fremt Statskassen vilde betale hele beløbet til den nye Lærer. Denne har jo været den uden Tvivl u [...] foretage en nødvendig Rejse for at studere nogle matematiske Kildeskrifter. Døden kom inden han naaende saa vidt. Hr. Michelsen var en god Kollega i dette Ords fulde Betydning. Han optraadte altid aabent og