seg sjálvt av nýggjum við støði í egnum andbornum siðvenjum og klassiskari myndan (“Til kamp mod Trump med HCA”, Weekendavisen 19. februar 2025). Eyðsæð hava atfinningar av góðum grundum eisini
seg sjálvt av nýggjum við støði í egnum andbornum siðvenjum og klassiskari myndan (“Til kamp mod Trump med HCA”, Weekendavisen 19. februar 2025). Eyðsæð hava atfinningar av góðum grundum eisini
við fýra yrkingasøvnum: »Arktiske Elegier og andre Digte« 1921, »Høbjergning ved Havet« 1924, »Sange mod Vaardybet« 1927 og »Stjernerne vaagner« 1930. Fyrsta savnið var nær skylt við symbolismuna frá 1890 [...] nogle unge brushoveder og ildesindende personer, der ville sætte skel mellem mennesker og hidse dem op mod hverandre. [...] Social-demokrater kaldte disse oprørere sig, et navn, der lød som kradsen af en klo«
passaði sera væl til dagin, hvar millum annað stendur í triðja versið "Kom Livets Fyrste, før min Sag / mod Gravens mørke Hære / er du mig nær, skal Dødens Dag / en Palmesøndag være". Tað varð leitað og rikið
udtrykte det: “Uden humor havde jeg aldrig klaret ansvaret for de mange børn gemmem årene, i med- og modgang.”” Jólini vóru serlig Øll tey, sum hava verið á barnaheiminum, minnast jólini serliga væl. Mathilda
nage og pine os er, at vi nu er vidende om alt det der kunne og skulle være gjort, for at beskytte os mod denne sygdom. Noget andet som intet menneske kan forstå er, at man i 15 år, af egen fri vilje undlod
Tønder eller Salt, hvorfor De endelig om Efteraaret maa rekvirere saa rigeligt, at De er sikret mod Mangel. Herom vil Pakningsforvalteren udtale sig – det er ikke mangel paa god Vilje hos mig. Det
Fader var god og kærlig. Det var ogsaa imod din Broder Gudmund, som nu hviler ved Siden af Fader, og mod din Søster Sigrid, som opholder sig saa mange Mil herfra (í San Francisco í USA), men som er hos dig
men det andet, en Datter, endnu er i Live (gift med Købmand Clement Haraldsen) og plejer sin gamle Moder. Anna Danielsen er endnu fuldstændig aandsfrisk og er en forstandig og særdeles tiltalende Kone
ingen “retningsmand.” Sin Fødebygds Kirke skænkede han en pæn Lysekrone. Han havde sine meningers Mod, var elskværdig i alle Maader at være paa, og hans Udtalelelser, selv om de kunde være af en vis