man frelst, og kan ikke fortabes. Gud kan altsaa ikke fordømme dem. De formaste sig derfor til at gaa i rette med deres Skaber.” Men tað var eisini rumbul í Meinigheitshúsinum. Her endurprentar (faximile)

man frelst, og kan ikke fortabes. Gud kan altsaa ikke fordømme dem. De formaste sig derfor til at gaa i rette med deres Skaber.” Men tað var eisini rumbul í Meinigheitshúsinum. Her endurprentar Heri eitt

Kursen for fuld Kraft sydpaa, men Farten var vanskelig, Søen gik højt og to Gange var Baadene ved at gaa rundt. 3 Sømil syd for Baaren naaede vi op til det havarerede Skib og den engelske Trawler, der havde [...] blev enige om, at den ældste af os, Christian Joensen (som nu da dette skrives, er fraværende) skulde gaa op, mens en passede Maskinen, en stod ved Roret og to holdt Baaden fri af Skibet. Første gang vi holdt

at Flokken vilde komme ind i vor Fjord eller maaske til en fjernere Ø, hvor Skuespillet saa vilde gaa vore Øjne forbi. Det var vigtige Begivenheder i en Drengs Liv. Fittur í hondunum Men ogsaa inden døre [...] sendte os – min Søster og mig, som dengang var i København – ofte 5 Kroner ad Gangen, for at vi kunde gaa til Konditeren og spise Kager. Det syntes han var en af Livets Goder. Einsamallur konfirmantur á Nesi

Wenn­ings­ted Opslaget paa min brune fine Frakke. Jeg tænkte, det kunde omtrent koste 2 m. Det skulde gaa ind i hans Gæld til mig, der er 5 rd. Wenningsted hevur dugað ann­að enn tað. 18. Juli 1851 “skar Skrædd­er

minnist eg at hann sang henda sangin: Den Jomfru tog sig Kaaben blaa og ud i Lunden saa monne hun gaa. Imod saa blid en sommer. Lykkelige Lind! Du staar saa bold, som hvert dit Blad var af røden Guld.

Kirke­gang (dengang) deroppe end her nede i Danmark, og der skulde meget til for at hindre Folk i at gaa i Kirke. Om Aftenen læste eller skrev Fader, kun to Aftener om ugen tog han sig fri for at spille Whist [...] Grindekød. Da en af mine smaa Brødre saa det, irettesatte han Fader og Moder, det kunde ikke saadan gaa an at give alt væk, vi kunde selv komme til at mangle o.s.v. “Aa, ved du hvad, min dreng”, sagde Fader

ham. Han skrev, at han havde tuberkler, særlig den ene lunge var stærkt angrebet. “Men det skal nok gaa, jeg skal nok komme hjem engang!” Men allerede dengang havde vi faaet besked om hans død. Budskabet

og Hoste lider jeg ofte af. Jeg seer og hører godt, Gud være lovet er jeg endnu godt i stand til at gaa, naar jeg ikke gaar for langt. Som De maaske ved er min yngste Søn Victor i Thorshavn. Han vil prøve

Jacobsen, De maa ikke gaa fra mig, jeg er alene.« Meðan vit tosa saman, kemur Óli, gamli uppsitarin har, til steðar, og arbeiðskonan heldur við hann: »Gamle Ole, lad Jacobsen være hos mig, gaa De.« Mannskapið [...] men presturin, ið var sera góður við meg, tekur meg í forsvar og sigur: »Stampene var gamle, lad gaa, vi faar andre i stedet, men Samuel har sat sit Liv i vove for at bjerge denne Pot, og det er et Under