sin stat, og ? for nu at ihukomme en omdiskuteret dansk dokumentarfilm fra 70?erne ? det undertrykte folk vil omsider få ret. I hvert fald delvist, så vist som at Arafats gamle trussel om at kaste israelerne

sigur hann. https://radio4.dk/nyheder/soeren-brostroem-til-regeringen-danske-laeger-skal-ikke-alive-folk-ImgjkQP1U13UIUOPxyCX

Eisini hevur Runavíkar kommuna tøkt øki til bingjur. Alt hetta kann gjøgnuførast uttan nakran ampa fyri folk. Allíkavæl trúttar Tórshavnar Kommuna í besta lokalpolitiskan stíl sína ætlan ígjøgnum um bingjuhavn

nýggjari danskari mentanarsøgu, og hetta er hann eisini heiðraður fyri. Hann fekk í mars 2003 Danish Folk Award í Tønder, og nakrar mánaðir seinni i juni fekk hann heiðursprísin frá Skagen Festival fyri sítt

af anden verdenskrigs mest omtalte humanitære aktioner, som Svensk Røde Kors og dets vicepræsident Folke Bernadotte havde fået i stand. Chr. Helmer Jørgensen har i sin bog »Mit Ragnarok« beskrevet sine

frálíkt hugskot, meðan onnur halda tað vera forkastiligt. Men tað, sum kanska serliga undrar nógv folk, óansæð hvørja hugsan tey annars hava um flaggið, er , at tað sleppur at hanga á okkara tjóðsavnið

gomlum bankadøgum plagdi at taka soleiðis til ?Tyve og røvere skal ikki arve Guds rige, kun ærlige folk, som stjæler?. Hetta varð sagt, tá vit sóu vaksnar menn tíggja sær sum gnisandi skúlagentur, tá t

Nærvarpinum, og ofta hevur verið skipað fyri góðum tiltøkum sum dansi og fótbólti á stórskýggja í Folkets Hus (nú Lille Vega). Gjøgnum árini hevur hetta verið ein góður mentunarstuðul fyri føroyska útisetan

skrivað, ein drúgv og áhugaverd grein »William Heinesen og hans værk«, sum hann skrivaði í »Land og Folk« tann 27. juni 1954. Lítið brot úr greinini: »Den nyfærøske, på landets eget sprog skrevne litteratur

i-eydmjukur-og-takksamur "Fólk mugu fáa fígging til egnan bústað" - https://www.in.fo/news-detail/folk-mugu-faa-figging-til-egnan-bustad