til at gengive den. Gaarde og huse ligger endnu søvndrukne; en enkelt hvid Røgsøjle stiger lodret mod Himlen og fortæller om vaagnende Liv, og nede ved Fjeldsøen staar en flok Køer ude i Vandet og drikker [...] ser paa os, mens Bækken springer ud over Fjeldranden syngende sin lille Melodi med sølvklar stemme. Mod Aften gaar det hjemad. I Nord staar Solen luende rød., mild, og klar ligger den lyse Nat. Sejen springer
ophold. Herfra gik turen mod Tórshavn og den officielle modtagelse med æresport, taler, hjemmegjorte sange og hurraråb. I Thorshavn var der bygget en bro, Prinsebroen, til modtagelsen. Rejsen til Færøerne
om Dans og um Lystighed – det lød som et Eventyr for dem. Med store Øjne hørte de til og længtes mod det blaa Land derude. Alligevel var de glade, hvor de var. Her var friskt og frit og nok til at tage
vedtaget og er saaledes bortfaldet. Samtidig er der ved Folkeafstemningen konstateret saa stor Modstand mod at afbryde Samhørsforholdet med Danmark, at ogsaa dette Spørgsmaal maa betragtes som bortfaldet.” 09
kampfæller i den 20-årige skyttegravskrig i den færøske kunstverden. Deres våben peger kun mod de andre folk, aldrig mod hinanden, uanset krigsforbrydelserne. Jeg har altid været rummelig overfor skæve eksistenser
Naalsø. Strømningerne paa Færøetrne og i disses mange Sunde fortanlediges ved Atlanterhavns-Dønningen mod Færø-Klippegruppen, som underordner sig Indflydelsen fra Kysternes forskellige Former. (…) De almindelige [...] Fodfæsted og gjorde Klippestykkerne slibrige; men naar man er fortrolig med Fjeldvandring og blot har Mod til, naar man føler, at Foden vil glide ud, at gjøre et raask Spring, som da følges af nok et, hvorefter
fra Dampskibet Fenris ramtes i Hovedet af en tom Kulbalje, der under nedhejsningen i Lasten slog mod Lugekarmen og dermed gled ud af Krogen. Han døde med det samme. Isak Næs, der var slægtet fra Vaagø
hvalfangst. Færingerne tager ikke ud på det store ocean og jager hvalflokke ind mod land. Nogle større hvaler søger selv ind mod land. Velmenende miljøfolk i USA har forsøgt at drive strandede hvaler ud på [...] vold og mord mod mennesker, om misbrugte børn, om sindsyge religiøse fanatikeres ugerninger. Følelserne får frit løb i dobbeltmoralens hellige navn. Hvalerne har haft en årsag til at søge ind mod land – også
selvfølgelig sende til mig. Men dette er typisk Carl Johan Jensen strategi. Han tør ikke stille op mod de fronter, hvor han kan risikere at få kvalificeret modstand. Jeg vil gerne betale penge for den tekst
af Brændingen. Vi troede os redningsløst fortabt, men prøvede dog paa at komme i Baaden for at ro mod Suderø. Vi kunde imidlertid indse, at 6 Mand i den lille Baad paa det oprørte Hav, det var det samme [...] Sne piskede ned over os, Stormen tudede – og der – lige nede under os, hørte vi Brændingen buldre mod Klipperne. Jeg frøs saadan den Nat, at jeg næsten ikke kan tænke paa det. Dog var jeg bedre stillet