husker tallene så forholdsvis vel, er baggrunden den, at jeg den 1. april i år var indkaldt som vidne ved Retten på Færøerne. Men jeg tror, du kan genfinde tallene, om du læser dommen i dens helhed. Blot en

verður nevnt, við einum upprunaliga latínskum heiti, at majorisera (nedstemme, besejre eller tvinge ved stemmeflerhed; udøve »flertalsdiktatur« - Gyldendals Fremmedordbog 1986). Ja, tá ið samanum kemur,

verður javnsett í líkum orðingum. Um náttúruna: »Løfte eller trussel? Ingen ved«. Um menniskini: »Fremgang eller undergang? Ingen ved«. Á henda hátt verður gjørt vart við, at mannalívið er grógvið saman við [...] William Heinesen legði fyri við fýra yrkingasøvnum: »Arktiske Elegier og andre Digte« 1921, »Høbjergning ved Havet« 1924, »Sange mod Vaardybet« 1927 og »Stjernerne vaagner« 1930. Fyrsta savnið var nær skylt við [...] sine små runde øjne. Man havde jo hørt om denne hednings forfærdelige død! Han havde set den Onde stå ved sit fodgærde, og han havde i sin sidste stund bedt og skreget til den Gud, han gennem hele sit liv

tíðindaskrivi í dag boðar Karen Marie Olsen frá, at “ der kan forventes rejst tiltale mod Jenis av Rana” ved Færøernes ret. Talan er um fyrsta samband fútans við meg, síðani málið byrjaði fyri skjótt tveimum

med Foto­grafering m.m., talte og skrev fremmede Sprog, Kundskaber, der ude­lukkende var erhvervet ved Selvstudium, og var i det hele taget en sjælden stærkt interesseret og alsidig Mand. Der foreligger

ð tann 9. mars 1987 er m.a. tilskilað, at upphæddin í blokkinum "beror på opgørelse af udgifterne ved indlæggelse på Rigshospitalet". Men nú kemur gysarin: Frá 1988 til 1999 var altíð samsvar millum tað

og usikre på hvad fremtiden vil bringe. Jeg har arbejdet med førskolebørn en del år efterhånden og ved, at der bliver gjort en stor indsats, for at hjælpe de børn, der har det svært. Blandt andet med ekstra

i denne situation er, at forsvarsspilleren ikke bevæger sit hoved i retning af bolden; Kommentar: Ved et straffekast eller et frikast er det skyttens ansvar ikke at bringe målmanden eller forsvarsspilleren

aandet paa luften. Luften har kysset hvert blad og hver blomst, som staar ved den rislende kilde. Elskede, føler du duften, her ved den svale sø. Livet har visselig vinter og kulde, men livet kan aldrig dø

og ægteskab. Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte i påsken. Men gammel kærlighed ruster ikke, og Guds kærlighed [...] til dans. Men Vorherre drømmer stadig om sin brud. Han nægter at tage et nej for et nej. Selvom Han ved, at Hans udkårne hader lyset og ikke kommer til lyset, for at hendes gerninger ikke skal afsløres,