mari­o­n­ett­leiki stavar heilt frá barn­a­áru­num. Páp­a­beiggi henn­ara hevði eitt væl­út­g­jørt dukk­u­leik­hús úr pappi, og hevði fing­ið alla fam­ilj­una at spæla Hamlet inn á spola­bandupptakara.

legekam-merater. Og det er vist ingen hemme­lighed, at Jørgen Niclasen bruger Kaj Leo som sin marionet­dukke. Så Kaj Leo har i praksis sat demokratiet ud af kraft, og hvis han ikke bliver stoppet nu, får vi

er det i orden, at Carl Johan Jensen gerne vil understøtte sit selvværd ved hævde sig selv ved at dukke mig, men så skal det ske i en anden sammenhæng. Og så skal jeg nok vide at give igen. Regning med

er det i orden, at Carl Johan Jensen gerne vil understøtte sit selvværd ved hævde sig selv ved at dukke mig, men så skal det ske i en anden sammenhæng. Og så skal jeg nok vide at give igen. Regning med

på denne kolde aprildag, går lidt ned ad bakke omkring pynten ved et fjeld nær Hósvík. Pludselig dukker en truck op om hjørnet på pynten ca. 100 meter fremme i svinget. Den er i min kørebane med front

Næstseinasta kórstevnan, Kórstevna 2000 í Havn, sum við so spennandi verki sum ?Sacred Consert? hjá Duke Ellington á skránni, skipað fyri kór og stórband av kórleiðaranum John Høybye, gjørdist ein tann besta

eventyret, hvor prinsen netop har fundet prinsessen, og hvor trolden med de tre, seks eller ni hoveder dukker op midt i al idyllen. Alt håb synes ude, men vi husker, at trolden ofte måtte sige: »Her lugter af

tey kendastu eru Lille Sommerfugl, Hils fra mig derhjemme, Der er Lys i Lygten, lille Mor og Sov, Dukke Lise (tað lagið varð brúkt til V4-táttin ”Skriva til Marner”). Mong av Worsingsa løgum vórðu framførd

usædelig kultur op til debat. Pletskud! En hidtil ukendt resurse af interesse for storpolitik er dukket op fra folkets dyb, og viser dagligt sin styrke i begavede, saglige og videnskabelige kommentarer

ne, der er der Liv, et Myldrende flagr­ende, skrigende, spillende Liv af Millioner af Fugle. Dér dukker de og fisker og slaas, der flagrer de som Fluer i Høst. Den tykke Lunde med sit røde Næb, den tunge [...] Tider kun 2 Planker ved siden af hinanden dækkede med Græstrøv, og saa Trappen til sidst, inden man dukker op i det grønne deroppe paa den underlige Ø. Aa! Man kunde vride sin Skjorte, men nøjes med at kaste