I dagens tekst bliver der ikke taget på os med fløjlshandsker. Vi har netop haft det så hyggeligt ? julehøjtiden, hvor vi alle har forsøgt at gøre alt så godt. Vi hørte om barnet i krybben, hyrder og vismænd der bøjede knæ, og englene på marken og hjemme i vore stuer mellem grenene ? vi hørte om fred på jord, og der var gaver og julemand.
Pludselig midt i julefreden er Stefanus der, mord i templet og mord i en kirke i Mexico. Ufred, fjendskab og kaos. Det ligner situationen med ny bil eller nyt skib, at sidde ved roret, det hele er dejligt. Bilen eller båden fungerer perfekt, motoren spinder på de rigtige omdrejninger, stabiliteten er god. Og så ? pludseligt sætter motoren ud og går bare på to cylindere. Man troede et øjeblik, at alt var ren idyl, og så opdager man det helt modsatte.
Forestil dig Onkel Joakim, som netop har fået nyt sikkerhedsudstyr til sine pengetanke. For første gang i længere tid kan han lægge sig rolig søvn, men pludseligt går alarmen, og Bjørnebanden er ved at trænge ind i alt det der var så trygt. Eller forestil dig eventyret, hvor prinsen netop har fundet prinsessen, og hvor trolden med de tre, seks eller ni hoveder dukker op midt i al idyllen. Alt håb synes ude, men vi husker, at trolden ofte måtte sige: »Her lugter af kristent blod«.
Jesus er ikke kommen for at gøre os til engle på jord, og at gøre jorden til et paradis. Her er både ondt og godt ? i os og omkring os. Hvor det gode er, vil også det onde være, for at ødelægge det gode. Det ondes mening er, at ødelægge det gode. Jo nærmere vi er ved Jesus, jo mere vil djævelen friste os. Jesus ønsker ikke, at der skal være splid i vore familier. Men der bliver splid og ufred i en familie, hvis nogen i familien vil have med Jesus at gøre, og resten af familien ikke vil.
Tænker vi på hyrderne julenat, der så engle og hørte englesang fra himlen, som så et lyspunkt i verden ? Jesusbarnet i krybben. Et øjeblik blev de løftet ud af hverdagen, men de måtte vende tilbage til deres får, de måtte fortsat kæmpe mod kulde, tyve og ulve.
Peter, Jakob og Johannes var med Jesus på bjerget. Der var godt at være, de ville gerne være blevet deroppe, men de måtte ned igen, og både Peter og Jakob mistede livet, fordi de holdt fast på Jesus som den, der uden betingelser tager skylden fra mennesker og dermed åbner Himlen.
Det var noget af et vovestykke at leve på, Jesu ord om, at de var bundet til Himlen, alene fordi Han var kommet til jord og sagde at Han elskede dem og fortalte at deres opgave på jorden var at have omsorg for hinanden, give Hans kærlighed videre, og ellers lægge evigheden i Jesu hænder ? Jesus, som blev født i en stald og senere endte på et kors. Der var mennesker, der mente, at det var vanvittigt. De oplevede dengang forfølgelse, som i dag hvor nogen forfølges og bliver til grin, fordi de går i kirke eller til møde, eller fordi de hellere vil miste en god forretning, end at gå på akkord med deres samvittighed. ? Vil man følge med strømmen, danse med guldkalven og lade hånt om Jesus, kan man muligvis leve i luksus, men sjælen vil sulte, og det opleves som tomhed, meningsløshed og fattigdom i en ellers smykket tilværelse.
Den, som har mod til at leve alene på Jesu ord, som vil lægge livet i Hans hænder, og leve det ud i dagligdagen i ord og gerninger, kan risikere at blive sat udenfor det »pænere selskab«, kan risikere, ikke at blive valgt ind ved næste valg, fordi han med sit ståsted har begået politisk selvmord. Men i følge med Jesus og Jesu ord, vil han opleve sig som et helt menneske, hvor både legeme og ånd får næring ? levende rigdom.
Iblandt kunne vi måske ønske, at vi fik lidt belønning, at vi ligesom kunne se, at det betaler sig at holde fast ved Jesus, og leve på Hans ord. Sådan er det ikke, at det betaler sig, at livet dermed bliver sorgløst. Hvor der er tro på Jesus, der findes Djævelen også i kristne menneskers liv ? skaber fristelser og tvivl, modgang og storme ? men Jesus er med os midt i alt det svære. Det er Jesus, der giver os mod og styrke til at komme igennem og til at holde ud. Modstand får vi, men Han, som lå i krybben og opstod påskemorgen, leder os med sine himmelske kræfter igennem. Det har vi Jesu ord på, og så kan vi også vove at leve på det.
Amen.
