sælges, herunder den smukke Ejendom og rejste sporenstregs til København. Og så er de i Grunden ikke mere at sige om den Ting. Bine kom og gik, og det var så samtidig Frants historie. “Onkel Rudolf”, der

frá andstøðuni um at nokk er nokk. Og hon helt áftram: “En årsak til problemene er, at man har brukt mer penger enn man har til dis­posisjon. Det er viktig med orden i økonomien, selv for sykehusene. Slik

hjertet ikke betynger, og derfor lige glad nu og da på gennemrejsen jeg synger. Jeg skulle sjunget lidt mer måske - måske vel også lidt bedre; men mørke dage jeg måtte se, og storme rev mine fjedre. Jeg ville

første lærerinde, hun var så blid og stille. Der lærte jeg at stave og lægge sammen, samt at blive mere stille, da jeg var så vild. Det var en hjørne­stue vi benytte som skole. Der var så rent, men meget

stjernerne! De er sgu for pengestærke de færinger! Det er sygt det der. Utroligt at det ikke kan række til mere. Pinligt af Foldgast. Det passer vist meget fint til hans niveau. Hæ hæ, der er da langt fra Australien

halvdelen af orkesterets levetid.Som daglig leder af Tórshavnar Musikkskúli falder det mig derimod mere naturligt at skrive nogle linjer om forholdet mellem symfoniorkesteret og musikskolen – et på mange [...] der med sine mange koncerter i Kommuneskolens aula satte sit særlige præg på Tórshavns musikliv. En mere organiseret og landsdækkende musikskolevirksomhed med et bredere sigte så først dagens lys i starten

er et andet Sygehus, som Sanatoriets Herligheder dobbelt frister til sammenligning med, saa meget mere som dets hele Anlæg burde gøre Fordring paa en mindst lige saa stor Omhu og Bekostning som Tuberk

Við bókini "Aldrig mere fri" er danska Sara Blædel nú farin upp í langu gonguna av kvinnuligum krimihøvundum. Og beinleiðis orginala kann man neyvan heldur kalla bókina, sum snýr seg um kvinnuhandil. Kortini [...] og makum. Kvinnuklók bók Tí er fremsti krimiummælarin á Politiken eisini serliga fegin um "Aldrig mere fri", sum hann metir vera avgjørt bestu bókina hjá Sara Blædel higartil. Hóast hann sigur seg hava

eders Ord til mig, da I kom hertil med hans Lig, da I græd og sagde: ”En saadan Præst faar vi aldrig mere. (Ein av hesum monnum var Ole Sørensen á Grømma.) Men han var ogsaa meget for eder som Sjælesørger

instrumentationen som slätar över de mest rigorösa modernismerna, även om det knappast ges några desto mer iögonfallande melodiska andningspauser. Det är fråga om en hyperexpressiv musik som mestadels träffar [...] försiggår på ett lågmält plan, vilket förstärkermusikens inneboende urkraft och gör effekten desto mer överväldigande när den volymmässiga profilen temporärt höjs. Det är frestande att dra paralleller till