Setur at hjartanum. Kom. Far. Slóknaður. Heyst II. Alt tóktist at syngja í sam­ljóma við heystsins regn. Ýlandi, spyrjandi glaðurnar hevna seg at yvirborðið. Mansins ljóð er undir­kavað. Sprettur sum upp

jersey kjólarnir við Up-art mynstri og Hettemærks Parkas frakkar, sum vóru úr bummull og toldu bæði regn og vind, fyri ikki at gloyma lekru buksudraktirnar, eisini frá Hettemærks. Djarvir kundar - Mammurnar

mánaðunum er eisini vandi fyri nógvum regni og orkanum. Í Føroyum eru vit sjálvandi ógvuliga von við regn og vind, so hetta stúrdi eg slettis ikki fyri, men tá ið eg fyrstu ferð upplivdi ein regndag í Mauritius

Tað gongur aftur betri við heilsuni, og nú er hann uppi seks tímar um dagin. Skjótt er aftur nógv regn, og kavin hvørvur aftur. 27. Januar Befandt mig meget godt hele Dagen, dog kastede jeg to Gange op [...] eitt sjúklingablað.) 17. Februar Da jeg endnu var lidt Sløj og det tillige var meget daarligt Vejr, Regn og Storm, laa jeg atter i Sengen hele Dagen. Til trods for, at det var Søndag, var der ikke “ein kjaftur”

September. “Det var slemt Vejr i Thorshavn. Peter Mortensen og jeg tog i Land med Postbaaden. Det øs­regn­ede. Da jeg kom paa Land var jeg Dødtræt, nær ved at segne, hilste paa flere, men var dog selv helt [...] meget sløj og er nødt til at ligge paa Ryggen i Sengen, det er mig. “Tað er alt annað enn stuttligt”. Regnen den styrtede ned hele Dagen igennem. Befandt mig nogenlunde. Ved kl. 6 Tiden hjalp Johs mig med at

og han gør det meget godt. Men et er det kedeligt i Dag, og det er Regn, uafladelig. Det er ikke Draaber, men saadan ganske fin Regn. August 1. Begraves Sara Maria Mikkel­sen, 68 Aar, Joen Mikkelsens Hustru

tveimum fløggum á, tí vit vóru ikki heilt vísir í, hvar vit vóru staddir. Um náttina var stormur og regn, so vit vóru illa komnir á holdi av kulda í okkara rennvátu klæð­um. Eisini vóru vit illa tuskaðir

at ganga mær betri í Amerika. “Den dag vi rejste fra Kasichang var Vejret ogsaa stygt, en gruelig Regn og Mørke, saa jeg ikke engang kunde kaste et sidste venligt Blik paa Indineer Addesons hus, hvor jeg

kundi vera nokk so ótespuligt at vera í torvi. Eina ferð minnist eg, at tað var illveður, vindur og regn. Tað var ikki hugsandi at fara heim aftur uttan torvsekk á bakinum. Hesa ferðina setti eg sonin, Amaliel

Konge­dagene. Desværre blev Vejret den Formiddag Kongeskibene an­kom saa grufuldt som tænkes kan, Storm, Regn og mudret Føre, der øde­lagde Modtagelsen og Festlighed­erne for en stor Del. Hetta var ein rættilig