tað ógvuliga ørkymlandi huglagið, sum síggjast í verkunum hjá Sigrun, fáa okkum at hugsa um Giorgio de Chirico(1888-1978), italienski undangongumaðurin í surrealismuni og symbolismuni. Og á sama hátt sum

tí vøkru og virðiligu jarðarferðini, sum so mong tykkara vóru ein partur av. Takk til Patrik Conway de Neergaard og Steintóru Erhardsdóttir fyri vakrar minningartalur um hann. Takk til Ljómur, Jens, René

2018. Fráfaringarfilmur hansara frá Super16, Ikki illa meint , vann Geytan og Canal+ Award í Semaine de la Critique í Cannes í 2019. Síðani hevur Andrias Høgenni bæði framleitt stuttfilmar og sjónvarprøð

Kjelnæs og fru Evensen. Fru Evensen fortalte mig lidt angaa­ende det hollandske Skib. De have sikkert troet, at de skulde gaa under. Havi roynt at hugt í bløðunum eftir meira um hesa hending, men havi [...] 13 Naar man taler med Mennesker om Frelsen i Kristus, bliver de ofte mere eller mindre misfornøjede, ja, mange bliver endog vrede. Det mener de er ikke noget man skal tale om; jeg har hørt mange Mennesker [...] om.” Gaar man nærmere ind paa disse mennesker, vil man snart opdage, at de ikke har megen Kendskab til den hellige Skrift, og de er gerne saadanne, der aldrig gør brug af deres Bibel. Læser, er du af samme

er kommen til Hjemmet brat, Alt om de kære fra Hjemmet rejste, De skulde ud over Bølgen snart, Og Sejlet frejdigt oprejste. Fra Hjemmet tog I en smuk Afsked, Alt fra de kære I havde hjemme, Men vi ej tænkte [...] vi var tilsammen, Nu glade I ind til Tronen staar Og synger Frelserens Amen. De stakkels Enker som sukker tungt, Som kun de smaa har til Sorgens Modstand, Skønt et er vokset, et andet ungt Ser kun paa [...] er nu forladt I Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen sin Lid har sat, Til Hjælperen i det Høje. O kære Venner og sørger ej, Hold op at fælde de salte Taarer, Thi Sorgen hjælper os intet nej

var Íslandi ímóti arvagranskingini hjá felagnum DeCode, og at báði læknar og onnur hava mótmælt. M.a. skuldi tað havt elvt til mikla øsing í íslandi, at DeCode er sloppið undir arvagransking, uttan at tað [...] kjak í Føroyum, tá ið tað kom fram, at landsstýrið ætlaði at gera eina avtalu við íslendsku fyritøkuna DeCode um arvagransking. Ætlanin var at løgtingið skuldi játta 400.000 krónur í ár til hetta arbeiðið [...] ongin ivast í, at arvagranskingin skal fara fram. - Tað, sum hevur elvt til nógv kjak í Íslandi er, at DeCode hevur nú biðið íslendsku stjórnini um at gera eina serlóg, sum gevur teimum, sum privatfelag,

bygdina á Kirkju.] Hvad enten Kirkerne staar i den ene eller i den anden af de to Bygder kan for saa vidt være det samme. Den af de to Bygder, der ikke har Kirken, er lige daarligt stillet for den Sags Skyld [...] aandelig henseende fristes man let til at tro, at dette maa have sat sit Spor paa Befolkningen paa de afsides beliggende Udøer. Men dette er slet ikke Tilfældet med Hensyn til en Ø som Fuglø. Paa en lille [...] følgende: Jeg kom i Samtale med en Mand paa Vejen til Øen. I sam­talens løb siger han til mig: Kan De gaa paa samme maade som Fuglinger? Dette Spørgsmål kom mig noget uventet, og jeg svarede, at dette

med sine inderste Tanker. Ganske tværtimod kendte de allerfleste ham som Manden med det lyse Smil og den muntre Replik, hvad enten man mødte ham i de tidlige Morgentimer, da han hastede ud til sit arbejde [...] Kristian doyði í 1949 skrivaði Georg L. Samuelsen hesi minningarorð í Dimmalætting: Atter er en af de Mænd, hvis Ansigter i udpræget Grad repræsent­erede det gamle, det ægte Thors­havn, gaaet bort. Tømrer [...] sin Alder godt. Man var for­bauset, da man for ganske kort Tid siden erfarede, at han havde passeret de 80 Aar, saa rank og ung han færdedes iblandt os, aands­frisk og munter i daglig Omgang. Tidligt i Livet

eitt gamalt vísuørindi rennur einum til hugs: De fruer de stande i højeloft, de vente deres herrer at komme; hestene de komme blodige hjem, og sadlerne de ere tomme. Kanska kann tað vera hóskandi, nú tøgnin

tespiligur á at líta: "Elendige hund! De, som har fået mig til at dømme en uskyldig og ødelægge mange menneskers liv? De skal selv få deres dom, men ikke af mig. De rejser ned til Danmark med første skib [...] skib for at dømmes. Indtil da er de fange på Skansen, og de skal få lov til at sidde i samme celle som deres offer?" Eftir at málið um Rannvu, sonin, Ragnar og leiklutin hjá kommandantinum, er uppklárað