»skabt en restaurant, der både byder på velsmag, eftertanke og oplevelse – eksekveret til perfektion med de bedste råvarer, vine og et topprofessionelt personale«. Alchemist fekk heiðurin sum árins besta danska
pointerer Anne Knudsen, at national suverænitet ikke længere er et meningsfuldt mål at sætte sig: »De fritsvævende nationalstaters tid er forbi, og Færøerne kan således heller ikke forvente at etablere [...] reel mulighed for at opbygge en selvbærende økonomi, og dermed fritage den danske skatteborger for de årlige ydelser. Denne model er brugt mange gange, når små nationer har kæmpet sig ud af afhængigheden [...] underlagt Danmark, kan vi lige så godt udnytte situationen og få så mange penge ud af den som muligt. De sidste år har man på Færøerne udvist stor økonomisk ansvarlighed. Der er sat penge til side, og gæld
ella lýddu á upplestur ella sjónleik. Dømi um kendar salongfrýr eru Marquise de Rambouillet, Comtesse de la Fayette og Madelaine de Scudéry. Tann franska salongmentanin varð til nakað um somu tíð sum kaff [...] fremst sigur henda mentan okkum, at kvinnan vildi koma til orðanna. Tað er ikki av tilvild, at Marie de Gournay longu í 1622 gav út bókina L´Egalité des hommes et des femmes (javnaður millum mann og kvinnu) [...] Danmark eru serliga Friederike Brun og Kamma Rahbek kendar salongfrýr. Til fram ímóti 1900 hevði Madame de Caillavet eina gitna salong í París, har m.a. rithøvundurin Anatole France læt sítt gitna speisemi
Martin Luther: Om den trælbundne vilje. (1525), frá De Servo Arbitrio, 1950. Jean Calvin: Fremstilling af den kristne troslære. (1536). Frá: L´institution de la Religion Chrétienne. Rabelais: Gargantua og [...] terær antologi". 1981. Descartes: Discours de la Méthode pour bien conduire sa raison & chercher la verité dans les sciences (1637), 2002. Tcchonis Brahe: De Nova Et Nvllis (?). (Um nýggju stjórnuna 1573) [...] Pantagruel. (1532). Nicolas Kopernicus: De himmelsek kloders bevægelser. Stockholm, 1881. Lucrets III, 938, 1965. Galilei bræv til kepler 19 august 1610. Í: Leif Nedergaard: "Litteratur og idéhistorie
kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens sprog er internationalt. Det kan enhver forstå. Og det gjorde de da også, [...] påtrængende? En ærbar pige skal ikke falde for den første den bedste. Men det er svært at lade være. De fleste mennesker kan stå for meget undtaget smiger og søde ord. Og med rette, for det er normalt tegn [...] være den åndelig talt evige gammeljomfru, der lever i sit eget selvvalgte fængsel, hvor helvede er de andre. Dømt til at være sig selv nok. Det er en streng dom, hvis det er på livstid. Og dømt til at
kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens sprog er internationalt. Det kan enhver forstå. Og det gjorde de da også, [...] påtrængende? En ærbar pige skal ikke falde for den første den bedste. Men det er svært at lade være. De fleste mennesker kan stå for meget undtaget smiger og søde ord. Og med rette, for det er normalt tegn [...] være den åndelig talt evige gammeljomfru, der lever i sit eget selvvalgte fængsel, hvor helvede er de andre. Dømt til at være sig selv nok. Det er en streng dom, hvis det er på livstid. Og dømt til at
kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens sprog er internationalt. Det kan enhver forstå. Og det gjorde de da også, [...] påtrængende? En ærbar pige skal ikke falde for den første den bedste. Men det er svært at lade være. De fleste mennesker kan stå for meget undtaget smiger og søde ord. Og med rette, for det er normalt tegn [...] være den åndelig talt evige gammeljomfru, der lever i sit eget selvvalgte fængsel, hvor helvede er de andre. Dømt til at være sig selv nok. Det er en streng dom, hvis det er på livstid. Og dømt til at
saa fast og klar er kun den store Folkevisemusik og den store klassiske Kunstmusik. De nye Melodier, der nu supplerer de gamle, er friske, ofte sentimentale, ikke altid formfuldendte, men helt igennem fyldt [...] annað. Um nýggjari føroysk løg skrivar ummælarin, at tey staar ... den gamle færøske Musik ret fjernt; de har fremfor alt ikke dens Stil, denne Stenstil, der altid er ren og klar, altid i samme ufravigelige [...] med den stærke spirekraftige Aand, der karakteriserer det moderne færøske Samfund - et Samfund der er de gamles mørke og stilfulde Verden saa fuldstændigt modsat, uroligt, kaotisk og parvenuagtigt som det
1950-85. Henda tíðin verður mangan kallað Williamsa ?mytiska-fabulerandi". Til hesa tíð hoyra skaldsøgan "De fortabte Spillemænd" og hon endar við stuttsøgusyklusini "Laterna Magica". Bergur førdi fram í síni [...] ikki umboðað, hvat kanska er heldur løgið. Hetta varð funnist at. Við eru tulkingar av skaldsøgum sum "De fortabte spillemænd", "Moder syvstjerne", "Tårnet ved verdens ende" og søgur sum "Grylen", "Dillettanterne" [...] Sorte Gryde ", har mytan og ein fabulerandi síða kundi koma fram. Gjøgnumbrotið fyri hesa leið varð "De fortabte Spillemænd", ið utkom i 1950, William byrjaði tó at skriva hesa bók langt áðrenn kríggið.
undir krígnum seinni máttu ígjøgnum eina tilgongd við miðvísari “de-nazifisering”, so mugu fólk – eisini føroyingar! – fara undir eina "de-ísraelifisering". (Jú, tú læs rætt!). Men so sigur hann nakað áhugavert [...] kristnum samkomuhúsum. At tikið hesi fløgg niður hevði verið ein týðandi byrjan upp á eina tiltrongda "de-ísraelifisering". (...) At lata fløggini hanga, ella at veittra við teimum, merkir - um vit vilja tað [...] Ísrael. Fyri ein kommunistiskan flokk... So sjálvandi – sjálvandi – fer Kári ikki at krevja nakra “de-kommunistifisering” av hesum fólkum. Hann má ikki fornerma tey. Tey eru jú í hansara parti. Tey hava
