artiet, og en saadan Afslutn­ing paa Aarelang Tjeneste maa fore­komme de fleste at være mild­est talt mærkelig iværksat af Ved­kommende Sambandsmænd. Men som det gamle Ordsprog sig­er: “Verden lønner ikke [...] hele Aftenen og Natten, idet man trækker sig ud af Kredsen, naar man er træt og atter danser ind i den, naar man har lyst. Denne Olai-aften blev Salen en halv Time efter, at vi var kommet, saa propfuld af [...] banamanni Christian Djurhuus í Tvøroyri. Kristian Djurhuus helt seg ikki duga til politikk Tann sum kom at avloysa Effersøe sum valevni hjá Sambands­flokki­num í Suðuroy var Kristian Djur­huus, sum seinni

Svoger I Nat kom Posten og bragte den for os sørgelige Efterretning, at Sigrid er afgaaet ved Døden 29. Oktober i Fjor. Sørensen (maðurin) er naturligvis helt fortvivlet, men er dog nu kommen lidt til [...] blot et par Timer. Der var en Færing om Bord. Kom endelig snart her ned, vi længes efter dig. Præste­historien kommer til at gaa ud over Sørensen, som ikke kommer til Nordgrønland men til Julianehaab, om han [...] eisini upprunaliga ætlaðar sum ein liður í kristnanini av Grøn­landi. Umframt donsku kirkjuna kom týska Brøðra­sam­kom­an at hava ein stóran leiklut. Hon hevði kortini einki at gera við tað, sum vit kalla B

honum fíggjarliga. Tað løgna er, at Hans Christian skrivar við teirri donsku rættskriving, sum alment kom í gildi i 1948, t.v.s. “å” heldur enn “aa” og navnaorð við lítlum forbókstavi. Hønur sum felags áhugamál [...] Det eneste at gøre er at tie bomstille, men også det er ofte vanskeligt. Jeg tænker halvvejs på at komme mig bort. Ja, nu er det endeligt begyndt at gå bedre for England, men natur­ligvis må de tilslut gå [...] koldere. Jeg grunder på i disse dage, om jeg skal modtage en invitation fra en dansk mejerist om at komme med og skyde ænder. Jeg er bange for, at ænderne behøver ikke at være bange! Ellers går det sløjt

William Heinesen hevur sett seinast í seinasta savninum:”Samlede digte”- her er eitt brot: Thi natten kommer – Fyrigt hvirvler sneens dun i den sene dag, Sådan hvirvler dine år mod deres ende. ---- Da [...] blóðfátæku umstøðunum, ið land okkara var í. Og øll hansara komu væl undan. Segði nakar undur? VD kom til ”persónliga trúgv” við at ganga í Missiónshúsið (nú býráðssalur) í Havn, og segði hann seinni frá [...] tá fast í trælabandi tú, sál mín, bundin vart! Tá deyð var vón og troyst, og stongdar allar gøtur, kom hjálp og friður søtur, varð gátan myrka loyst. Ei var tað egin styrki, ei var tað vitskaps ráð, ei

ventede til det endelig lykkedes den at komme løs og frem til os. Men nu fortæller 2den Styrmand, at Baaden ingen Sejl har. Følgelig maatte vi tage den paa Slæb, thi at overlade den til sin Skæbne blot med [...] tíðindi “Evensen bjærget velbefindende.” Tingakrossur hevði samrøðu við Christian Evensen, tá hann kom aftur til Føroya, og lýsir hann væl hesa hendingina: Dugnaligur og avhildin I Søndags ankom vor dygtige [...] hjælpeløst Fortabt. Vi søgte dog saa vidt vi kunne at holde os fri af Isen., men omkring Kl. 2½ om Natten hørte jeg, at Isen skruede, og kort efter strømmede Søen ind. Skottet var sprængt. Pumpen lod sig

Johanne kom heim aftur, mátti eg aftur í skúla, til eg var konfirmeraður. Hugur mín stóð til sjógvin, og eg fór so aftur at sigla, men hesa ferð bert við vøru millum oyggjarnar við Prøven. Seinni kom eg við [...] aftanfyri kom Tusk spakuliga siglandi inn eftir. Tað vóru fólk í túsundatali, sum tóku ímóti. Í dag vóru vit til morgunmat hjá tí danska ráðharranum, sum vísti okkum óføra góðan blíðskap. Tá Tusk kom til K [...] Amund heitið kommandørsergentur. Hann er tá næstkommanderandi á Skansanum og høgra hond hjá Løbner komm­an­d­anti. Hann er smyrilin í fugla­kvæðnum hjá Nólsoyar Páll, og tað er neyvan ætlað sum rós. Í 1819

verðini, tvær døtur eru deyðar ungar og ein faðir- og móðurleys genta, sum hon hevði tikið til sín, kom verjuráðið og tók frá henni. Tongl-Anna var í mong ár frilla hjá Janniksen smiði, og tískil var hon [...] m stuttligar, og ovfarakæti er á høvundinum, tá ið hann ger deyðar lutir livandi: "En lappet dyne kom farende, grebet af det almindelige tingenes afsind, den teede sig som et bæst og strakte en gammel [...] hon er vorðin innan, veit eingin, tí "hendes væsen er gådefuldt, for det har rødder i dunkel urtids nat." Grýlan gongur við einari veldugari stong, og søgn er, at hon veitir fruktagøðsku á øllum økjum. Ein