under frysepunktet til trods for disse førnævnte nyanskaffede 25 milliarder, og venstres formand kalder finansministerens fremstilling for »latterlig« - Hvorfor dog det?? Jo, som sagt, så kan man alene

Stanley har selvfølgelig Færøerne »i blodet«, og hjemlandets toner og sprog har altid ligget og kaldt på ham. Stanley har udviklet sig til at blive en af Nordens bedste guitarister, og har opdaget at

parti på Færøerne, og hvor netop den borgerlige politik er deres fundament, går ind for det, de kalder radikalt selvstyre, hvad det så end betyder? Republikanerne stiftede deres parti som en reaktion

Sjálvandi eru vit sera ósamd um nógv viðurskifti, sambandið okkara millum hevur verið ógvuliga kaldligt, tey eru batnað nakað, men krøvini til myndugleikarnar eru enn sum fyrr tey somu, sigur Elsa Birgitta

Ongin kúlvur hongur í henni, men ístaðin er ljós sett uppundir klokkuhválvið. Á klokkunu stendur: Jeg kalder paa Gammel og paa Ung mest dog paa Sjælen træt og tung syg for den evige Hvile Kúlvsleysa klokkan

går vores forslag ud på, at hjemmestyreloven bliver afløst af en ny lovgivning, som vi har valgt at kalde en selvstyrelov, en selvstyrelov, der skal stadfæste en samarbejdsaftale, en unionstraktat mellem

en »Folkekirkekoncern«. Er man kaldet af en lokal menighed og præst for en lokal menighed og har ansvaret for denne menighed, eller er vi i en koncern, hvor menighedens kald og præstens embede i og ansvar [...] situation er det bl.a. ?embedsforståelsen? der står på spil, da der for tiden indføres en helt ny kirke-, kalds- og embedsforståelse i den færøske kirke. Tillad mig at citere fra det sidste nummer af Præsteforeningens [...] end ikke over for »folkekirken«, men netop over for den konkrete menighed. Det er jo menighedens kaldelse, som efter treditionel luthersk opfattelse - endnu - danner baggrund for, at man overhovedet er

personer, der ville sætte skel mellem mennesker og hidse dem op mod hverandre. [...] Social-demokrater kaldte disse oprørere sig, et navn, der lød som kradsen af en klo«. Javnaðarflokkurin varð stovnaður í 1925 [...] synd trúboðarin kann hava framt, kemur hann til, at tað má vera: »ugifte mænds synd [...] Den, der kaldes selvbesmittelsen!« Hvussu víkur og vendir, so verður Jóhannes Våg lýstur sum lúnskur og óálítandi

bókamáli við at gera eitt skriftmál og í 1823 kom ?Matteus? í hvørt heim í Føroyum. Men móttøkan var kaldlig, og hevur hetta óivað gjørt sítt til at stígur kom í bíbliuumseting her á landi. Úr Føroyum var m

varrarnar vóru fagurreyðar. Hetta var eitt í mangar mátar ásýnligt andlit, men yvirbragdið var errið, kaldligt og bonskt«. Vit mugu ikki gloyma, at tað er ein gamal drongur, ið skrivar, og tað er ikki eiðasørt