ænd?” spurgte min Fader. Hertil svarede Amtmanden “Ja”. “Godt” svarede min Far, “saa skal jeg se, hvad jeg kan gøre.” Han gik omkring til de andre, og et Øjeblik efter gik Effersøe, Muller, Finsen og min

denne baggrund har jeg fundet det naturligt at orientere myndighederne om forholdene i banken. Tænk hvad vi kunne have været forskånet for, om bankens direktion tidligere havde vist det hensyn.

tað besta av teimum løgum í Den Danske Koralbog, ið ganga til tann versafótin. ”Og jeg burde vide, hvad jeg taler om”, legði hann aftrat. Eg fari at enda hesa føðingar­dagsheilsan við einari fittari søgu

opfattelse som mange Fær­inger har, at færøsk Fisk er bedre end islandsk er fejl­agtig, i altfald hvad Fiskens udseende angaar, men vor fisk maa kunne blive en fin­ere vare ved omhyggelig Be­­handl­ing

af Bekendtgørelse nr. 6920 af 13. juli. 2000? Hvad er det for omstændigheder der gør, at der ikke er grundlag for at kritisere Landslægen på Færøerne? Hvad skal der til for at kritisere, Sundhedsstyrelsen [...] til at kritisere? Hvad får Sundhedsstyrelsen til, at forsvare en Landslæge, som på ingen måde opfylder de efter loven fastlagte krav der skal følges, og som Landslægen er underlagt? Hvad skal der til for [...] indlysende, at brevskriveren, Anne Dorte Dons, ikke har læst på lektien og ikke har den fjerneste ide om, hvad og hvordan hun skal svare på mine spørgsmål, så derfor valgte hun den nemmeste løsning. Og kopieret

ved siden af overskriften: »Hæng dem”. Det er på tide, at vi anerkender den slags journalistik for hvad den er: tilskyndelse til had og vold. ?For politiske ledere og folk i offentlige hverv, er det en

gongur fyri seg. Gamla bleiv í øðini, og hon var »aldeles ikke bange for at lade de to Herrer høre, hvad hendes Mening var om et saadant Kammeratskab.« Men hetta var tað, sum skuldi til. Skjótt eftir blivu

Regeringsparti. Direktøren (fyri KGH) synes at være sejlivet. Ingen ved, hvornaar han agter at takke af. Hvad Hellefisk-Spørgsmaalet angaar tror jeg ikke, at der sker nogen Forandring foreløbig de første Aar

vistnok i grunden meget varme følelser for grønlænderene, vel at mærke, for sine venner mellem dem. Hvad han mellem år og dag gir ud til dem af mad og penge, beløber sig vist til store summer. Grønlænderne

skuldi tala á føroyskum. Støðan hjá Niels og Sámal á Krákusteini var, at »det er aldeles ligegyldigt, hvad enten Talen er paa dansk eller færøsk, naar blot Fore­dragets indhold er religiøst opbyggeligt og