Som nu ved Havbund blandt Tang mon hvile, I faar i Himlen jo Sjælebod Og ind til Frelseren iler. Jeg glad vil blive til sidst engang, Naar jeg jer møder i Himlens Lande, Da jubler Hjertet af Glædens Sang [...] frelst fra verdslige Vander. Nu tak for alt fra at vi var smaa, Som kære Brødre vi var tilsammen, Nu glade I ind til Tronen staar Og synger Frelserens Amen. De stakkels Enker som sukker tungt, Som kun de smaa
med dette skib kom Mr. Sloan med Familie. (Poul Sloan var ikke med). Vi var meget glade for at se dem igen, men gladere havde jeg været, hvis Poul havde været med. 24. I Morges ankrede her paa Rheden en
ikke bruge dem.« »Saa skal min gamle Kærestes Mand ogsaa have dem, han kan passe dem«, udbrød han glad. En gang havde Gulak et lille Lam, som han passede med den største omhu hele Sommeren. Om Efteraaret
engang kunde kaste et sidste venligt Blik paa Indineer Addesons hus, hvor jeg havde haft saa mange glade timer, eller mit Kjøkken, hvor jeg har lavet saa megen god Mad til Kongen og Kommandeuren og andre
lagde de alle Kragenæbbene. Derefter blev der tændt Ild i dem, og medens de brændte, var Folk saa glade og morede sig saa godt. Jeg har saamænd selv været deroppe og se paa det. Ogsaa Børn lagde Kragenæb
Eventyr for dem. Med store Øjne hørte de til og længtes mod det blaa Land derude. Alligevel var de glade, hvor de var. Her var friskt og frit og nok til at tage vare paa for raske Drenge. Først var der nu
besætningen, som blev spurgt. Da den russiske herre atter talte med kaptajnen, sagde han, at han var glad for svarene, men det var kun et forsøg, han ville gøre for at prøve alvoren i deres tilbud. Nu skulle
blev fordelt som Skik og Brug deroppe, enhver fik sin retmæssige Andel, og min Kusine og jeg drog glade hjem med 5 fugle, et kærkomment Bidrag til Middagsmaden. Í komandi parti verður framhald av fer
kom og slut dig til dem! For evigt at bo i den gyldne Stad, tænk Ven paa de Stunder, vil du blive glad. Tænk paa den hver Time, tænk paa den hver Dag, lad det for dig være den vigtigste Sag, her findes
da hans Søn, som han bor hos, havde faaet en Vædder hjem, og den skulde sættes i Tøjr paa Trøen. Glad og fornøjet som en 8-9 Års Dreng vilde Niclas afsted med Vædderen i Tøjr. Det gik godt til at begynde
