øtaðust, tá hesir donsku topppolitikarar stóðu inni í køkinum og forvitnaðust – og onkur teirra spurdi: ”Hvad sker der her....” Poul sigur, at hann gjøgnum árini hevur fingið nógvar heilsanir úr útlandinum frá
Knud, Sven og Gunnar. Spørg Sven, om han gav mig Penge, da han gik, jeg husker det ikke. Skriv nu hvad du ved om Trawlerne og Fiskeriet. Nu slutter jeg med en venlig hilsen til dig og dine fra din hengivne
Færingerne bekendte for deres store Styrke og Evne til at bære. Naar han stod og skrævede ud med Benene, hvad der var hans Yndlingsstilling med de store brede Fødder plantede fast i Jorden, saa han ud, som om [...] var formet af Fjældet, hvorpaa han stod. Der skulde en meget stærk Mand til at rokke ham af pletten. Hvad der ved første Øjekast mest imponerede ved Poul, var hans stærkt udviklede Lægge. Jeg tror ikke, at [...] bønligt og polisk Blik: “Det mener Sorenskriveren ikke. Sorenskriveren jager ikke Poul fra Gaarden.” “Hvad mener De, hvorfor ikke? Synes de ikke, De har fortjent det?” svarede jeg. “Sorenskriveren gør det
útleggja skriftina hevði hann altíð viðkomandi og aktuellar viðmerkingar í blaðnum undir teiginum “Hvad ser du?”. Har viðmerkti hann ofta samfelagsligu og politisku støðuna í andaligum ljósi – fyrst og
sær eitt vakstarhús í havanum, har han aldi »en mangfoldighed af Planter og havde sin Glæde at prøve hvad han her kunde fremelske.« Umframt hetta var hann eisini ein elskari av fugli, sum hevði hansara stóra
dassleidd dømi úr gerandisdegnum, og síðani verður spurt beint fram: ?Har vi politikere ikke totalt glemt, hvad vi egentlig er valgt til? Bl. a. i realiteten at tjene vort folk? I stedet for at bekrige hinandens
fornyet indsigt kan lytte til Enya’s umiskendeligt stereotype fraseringer. For hvis det er sandt, hvad Ole Wick siger, så må han vel også antage, at det er den samme angst for det ukendte, Anaya giver
fornyet indsigt kan lytte til Enya’s umiskendeligt, stereotype fraseringer. For hvis det er sandt, hvad Ole Wick siger, så må han vel også antage, at det er den samme angst for det ukendte, Anaya giver
afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man
samme gav han mig portnøglen og sagde: »I er frie, I må gerne gå ud hvor De vil.« Ja, jeg aner ikke, hvad jeg tænkte lige i øjeblikket. Officeren omfavnede mig og sagde til lykke«. Betingelsen var, at de
