14 til 16. Í tíðindaskrivi og frágreiðing um hesa framsýning sigur James J. Nierras soleiðis: – På denne kunstudstilling kan du forvente at opleve en kunstnerisk åbenbaring, hvor det færøske landskab bliver

yvir 50 ár trúfast røkt teirra tænastu: Jóanes N. Johannesen deknur og Sjúrður Nolsøe klokkari fáa “Den Kongelige Fortjenestmedalje”. Anfinn Johannesen hevur eisini verið deknur í yvir 50 ár. Hann hevur

Sámal Matras Kristiansen og Hanus Joensen. Manskórið vitjar Studenter-Sangforeningen í Keypmannahavn, Den norske Studentersangforening í Oslo og Orphei Drängar við heimstaði í Uppsala. Tó vitjar Tórshavnar

“Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af Retten på Færøerne under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen

rættiliga abstraktar myndir - eg minnist serliga ein gulan málning, sum var á einari framsýning á Den Frie í Keypmannahavn - hann var framúr.” Lesið eisini: Seinasta strokið er sett og pensilin er lagdur

nære formål at skaffe kjøtt og fett til en lang vinter. Den hval, som vi kalder grindehval, er en art af tanhval, som lever i Nordatlanten, hvor den gerne færdes i flokke fra 100…. Det hænder, at flokken [...] bet er færingernes tyrefægtning. Ligeså rolige og vektige som færinger er at vise sine følelser i den daglige omgang, ligeså voldsom og ubendig bliver de i grindedrabets besettelse. Men til forskel fra [...] tid af er der gjort mange love og forskrifter for grindedrabet. Bedre end noget andet viser dette den betydning, fangsten har haft gennem tiderna. Øerne er delte op i distrikter med grindeformand for hver

Jacob Debes nevnir ikki Panum við einum orði, hvørki í tí nýggju: "Færingernes land ? Historien om den færøske nutids oprindelse", ella t.d. bøkur sum: "Politiska søga Føroya 1814 til 1906", hava Panum [...] føroyska søgu. Heldur ikki John West hevur eitt orð at siga um Panum í bókini: "Færøerne ? En nation og dens historie". Hetta er tó nevnt í onkrum leksikonverki, so sum hjá Heina Madsen: "Færøerne i 1000 år" [...] um føroyska søgu og søgufatan. Eftir Panum útgav bók sína í 1847, og Erslev skrivaði um Føroyar í: "Den Danske Stat" í 1857 kunnu vit síggja fleiri modernað perspektiv í hesum. Vit føroyingar hava altíð

Hammershaimbs hånd. Den unge teologiske student fik nu af Rafn stillet den opgave: på grundlag af Jón Sigurðssons “islandificerede” tekst, N. M. Petersens bemærkninger til denne samt – selvfølgelig – [...] – Pløyens “svaboske” manuskript at finde frem til en ortografi, der kunde godkendes af den færøske sagkundskab. Det var således en bunden opgave, der blev stillet Hammershaimb, og i det store og hele blev

er en lov der er givet ud fra den forudsætning, at den trufne ordning er forenelig med den gældende grundlov, og der ses ikke at være nogen anledning til at opgive denne forudsætning« Av tí sama bleiv

er en lov der er givet ud fra den forudsætning, at den trufne ordning er forenelig med den gældende grundlov, og der ses ikke at være nogen anledning til at opgive denne forudsætning« Av tí sama bleiv