skriv-aði bæði í Varðanum, Kirkj-u-tíðindum og í Oyggja-skeggja. Hann skrivaði í Úti-seta og »Kirke og Folk«. Hann skrivaði eisini grein-ina um Føroya Kirkju í tví-bindsverkinum, »Føroyar«, sum Dansk-Færøsk

skillevej. At Færøerne og Danmark har bevæget sig bort fra hinanden har ikke alene sat sine spor i den folkelige mening i de to land Fra og med 1940 påbegyndte Færøerne - et oversøisk territorium, kendetegnet

dningen Den filosofiske og ideologiske baggrund for hjemmestyremodellen er, at de to selvstændige folk ? danskerne og færingerne ? hver for sig frit skulle kunne vælge de samarbejdsformer og udstrækningen

frem for folket. Turen gik fra Tinganes ? folket var samlet og undrededes over kejserens nye klæer. Nået frem til rigsombudets bygning er der en, som råber, han har ingen klæder på ? folkets rolle som

alt meiri kemur til sjóndar og bert partvíst er roynt at avdúka her? »Vi alene vide, hvad er til folkets bedste«. Hesi orðini frá danska einaræðinum, vórðu tey, ið fekk fólk har at rakna við og endaði hetta

skæbnesvangre historier. De handler om alle dem, som mistede deres hjem og arbejde som følge af krisen. Folk der vågnede op til en morgenradio, der kunne fortælle, at værdien af deres hus var halveret over natten [...] hvem der har skylden for hvad, er der en række spørgsmål, som de færøske politikere og det færøske folk skal besvare: Kan Færøerne klare sig selv? Hvem skal betale? Kan det færøske samfund undvære hver

et faktum, at Jóannes Eidesgaard blev valgt til det danske Folketing, fordi han lovede det færøske folk, ikke at indgå i Nyrup-gruppen i Folketinget. Det var derfor måske ikke så smart at forsøge at presse

Det er mig en stor ære at kunne betræde denne talerstol og tale det færøske folks sag. Lad mig indledningsvis sige, at jeg beklager de omstændigheder, der var i forbindelse med valget af formanden i dette

øygruppen. Dette førte til en grov utbytting av befolkningen. Vi velger å nevne dette, fordi det norske folk, Det norske Storting og vår regjering har et historisk ansvar for å medvirke til at Færøyene gjenvinner [...] bli en akseptabel handelspolitisk samarbeidsorganisasjon for et selvstendig Færøyene, og for andre folk og nasjoner rundt Atlanterhavet som verdsetter sin frihet, sitt demokrati, kjemper for sin suverenitet

iet ønsker en selvstyrelov, der klart definerer samarbejdet mellem de to selvstændige nationer og folk, men dette samarbejde kan foregå i en eller anden form for rigsfællesskab. Det færøske socialdemokrati [...] politik til større selvstændighed inden for rigsfællesskabet, således at vi, når og hvis det færøske folk måtte ønske løsrivelse, så er vi udrustede og forberedte til at kunne stå på egne ben. Dansk Folkepartis [...] må først få gjort vores hjemmearbejde og finde frem til de ændringer, der har en bred politisk og folkelig opbakning. Vel sagtens er det disse ønsker, der skal danne grundlag for hvidbogen omkring dette