forhold (forhold mellem to personer), kunne nogle nu sige. Men er det ikke en "fundamentalistisk for-dom", der er gået disse i blodet? Har man først forladt den gudgivne skaberorden (der er monogam), så kan

for Carl Johan Jensen at bruge nationalistisk eksludering. Hans teknik er, at ophøje sig selv til dommer over det færøske kulturudtryk og tiltvinge sig definitionsretten over, hvad der er færøsk kultur

jeg eder: den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg eder: den time kommer, ja, er

ójavnstøðuna inn­an kirkjuna, sum tá og nú bleiv forsvarað við prests­ins kalli. Eg visti frá ung­doms­áru­num í 80'u­num, at onkur prestur noktaði at sam­starva við sínar kvinnuligu starvs­felagar og

dómari. ? Báðu ferðirnar vórðu kærurnar vístar aftur við tí grundgeving, at kortini eru givin »efter dommerens skøn«, sum onkur sigur. Sjálvandi gera vit eisini mistøk, men tað skal nógv til, um tey skulu verða

Udeblivelse med Betalningen, maa Kjøb­eren lade sig søge ved Thors­havns Forligelses Com­mision og lide Dom ved Strømø Ting, som rette Forum, uanseet de maatte bo udenfor disse districter. Færoe – Amts Contoir

tilbage. Herren kalder Eder til at berede Eder til at møde Eders Gud, saa I kan være uden frygt for Dommen. Et Kald til at minde Eders Børn om dem, som gik bort, saa I aldrig glemmer dem. Et Kald til at opdrage [...] Eder, den som tror paa mit Ord og tror den, som Mig udsendte, har et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.” Og lad os gemme Guds Ord ud i Hjerter og Sind, luk ikke

meget slette. Alle som en blev de fyldt med lus. »Hele besætningen af­­tog stærkt i vægt, og små syg­domme begyndte at indfinde sig«, rapport­erede kaptajnen. Udenfor var det undertiden 48 graders kulde. Kaptajnen

deres Tilbliven. Som indfødt Færing har jeg havt den bedste Lejlighed til at iagttage det eien­dommelige Fugleliv paa mine fædrene Øer samt til stadig at besøge de Sted­er, hvor jeg kunde vente størst

sjæl. Den første var dybt og varigt forankret i sit færøske miljø. Den anden var i sin tidlige ung­dom rykket op af sin by­­verden og slog aldrig siden rod andre steder end i sine drømme og længsler.” Sophie