ikke kontaktede os selvom dette skulle vise sig nødvendigt, har vi spurgt samtlige vi har talt med om dette var tilfældet. Den generelle opfattelse hos institutionslederne i de 2 kommuner er at de ikke har [...] har haft så meget med børneværnet at gøre. På baggrund af det samarbejde der har været er det opfattelsen at der ikke er problemer med at samarbejde med børneværnet, at der ikke er mistillid til børneværnet [...] kontakte børneværnet hvis dette skulle blive nødvendigt. Undtagelsen fra denne opfattelse er Vágs Skúla, som giver udtryk for at have problemer i forhold til børneværnet. Det fremgår altså der ikke er

1. Introducerende bemærkninger Det er nok for meget sagt, at undertegnede har personificeret det færøske hjemmestyre. Men jeg tilhører et parti, der i høj grad vedkender sig fadderskab til ordningen og [...] plads hurtigst muligt efter genforeningen i 1945. Det færøske Lagting vedtog i maj 1940 »Bestemmelser om en midlertidig styrelsesform på Færøerne.« Det væsentlige i denne var, at Lagtinget overtog en betydelig [...] Danmark og Færøerne og mange hovedelementer fra dette forslag genfindes i den endelige Hjemmestyrelov, der dog er knapt så radikal som forslaget. F.eks. var det ikke muligt at få Færøerne beskrevet som en

att låtsas att det inte existerar. I praktiken är problemen av två slag: Det första har att göra med Ålands särställning, det andra har att göra med Ålands litenhet. För det första har det självstyrande [...] Martin Ekman ???????????? Vad är det då för problem med Ålands självstyrelse i relation till EU? Roten till det hela är nog att Åland med sin särställning är unikt inom EU; Ålands "syskon" står ju huv [...] skötsel av djur och natur. När sådana regler skall tillämpas på det lilla Åland med sitt småskaliga och miljövänliga deltidsjordbruk fungerar det inte. (Alla ålänningar som sett den prisbelönta dokumentära

pædagogisk paradoks: Det er defineret ud fra en metode som ingen udøver. Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun [...] danskhed har siden modernismen i litteraturen ... haft det svært ... Siden filologiens undergang som primær metode er man holdt op med at tro på at det nationale udgør en essens og positiv værdi som læsningen [...] nationalt. Det er derimod blevet læst ud fra formelle, strukturelle, psykologiske, filosofiske, politiske, æstetiske, kognitive og mange andre synsvinkler. Ingen af disse forholder sig til det nationale

fáa ein lykil inn í t.d. tað týska málið: ”1) Din tale skal være ja ja og nej nej, 2) hvad der er derudover er af det onde” Eg skal týða tað til føroyskt, so tú ikki mistýðir tað løgfrøðiliga: ”Nei, tala [...] hvar tað stendur, sum tú skrivar: ”við annars sera 1) ósannførandi at siga øll onnur hava misfatað 2) tað stórverk, ið eingin sleppur at síggja” Kári á Rógvi? Fyri mær tykist tað, sum um tú skjýtur við [...] Ulf Timmermann fyri 1.8 milljónir, Johnny Thomsen fyri 1,9 milljónir og Hjalmar Petersen fyri 1,5 – 2 milljónir fingið), samansett navnorð ella serlig fakorð, ið ikki leggja nakað stórvegis afturat verkinum

12½% af lønbudgettet på Institutionen. Dette kom som lidt af et chok, da jeg tilbage i november 2008 fik tilsagn (fra MMR) om, at dette års budget ville være det samme som i fjor. Derfor henvendte jeg [...] varetaget af pædogoger og medhjælpere, dette er langt fra optimalt. Jeg kunne selvfølgelig vælge af afskedige et personale for at få råd til dette.... Men det kan ikke lade sig gøre at køre en institution [...] skærer i skolers og institutioners budgetter uden at give de involverede parter bud herom, og er det i det hele taget lovligt??? Når man så søger en forklaring/dialog bliver man bare ignoreret... er en af

hvussu gjarna vit enn vilja, so byrjar søgan og veruleikin ikki við okkum. Spurningur nr. 1 og nr. 2 um avgerðarrættin í Føroyum er ein og sami spurningur og tí sama svar: Her vil eg vísa til Sjálvstýrislógina [...] verður fólkakirkjan yvirtikin 1. jan. 2002, og so finna vit útav seinni, hvussu hon verður skipað. "Det grejer sig i sjøen -politikkur.". Spurningur nr. 9 er um undirgrundina: Danskir myndugleikar hava als

løgmann og grønlendska landsstýrisformannin. 8 milliónir eru settar av á donsku fíggjarlógini umframt 2 milliónir frá licensavlopi, og pengarnir skulu brúkast í 2019 til at gera ein dokumentarfilm um tey [...] Føroyum, tveimum úr Grønlandi og einum úr Danmark. Hesi skulu taka støðu til innkomnu umsóknirnar. Det Danske Filminstitut skipar puljuna og redaktiónina saman við fakligum starvsfólkum. Les meira um tilmelding

blaðnum, har boðað verður frá hesi innsavning, er ein long grein hjá Daniel sum kallast ”Hvad vil det siga at være en kristen?”. Tað kom væl av peningi inn, og úrslitið var ein steinur sum sambært blaðnum [...] Hans Ord, og ”for hans Skyld troede mange” af hans Landsmænd paa Frelseren. (Lukas 10,38-39, Johs. 12.2-11) Hans sidste Ord var: Nu er jeg klar. Han kommer! For mig er Livet Kristus og Døden en Vinding. (Fil

Kasper Kalle, Sofiú Nolsøe Mikkelsen og Egor Venned: ##med2## Á Instagram skrivar Pilou Asbæk: – Simpelthen så stolt over at være en del af dette storslået, samt ambitiøse kærlighedsdrama. Vi er netop startet [...] regn, sol og vind, plus en masse får. Det er ganske enkelt en på alle måder unik oplevelse. Men unik tror jeg også filmen bliver. Vi gør i hvert fald vores for at det sker. Så håber vi blot, publikum vil