Lad os da se på hvad jeg og barnaverndarumsittingin bliver beskyldt for.
Det er fremført at der er alvorlige samarbejdsproblemer mellem børneværnet og institutioner i Vágur og Porkeris kommuner. Jeg og mine medarbejdere har, siden denne påstand første gang blev ført frem på et møde d. 9. okt., talt med alle skole- og institutionsledere i de pågældende kommuner bortset fra lederen af Vágs dagpleje, som var bortrejst. Dette med henblik på at få af- eller bekræftet påstanden. Endvidere har vi talt med ledelsen af daginstitutionerne i Tvøroyri, skolesundhedsplejersken i Vágs Skúla og en familierådgiver som børneværnet samarbejder med.
På baggund af oplysninger, som kom frem på nævnte møde, om at; ingen af skole- og institutionslederne havde tillid til barnaverndarumsittingin og at ingen af samme årsag ønskede at samarbejde med børneværnet, og derfor ikke kontaktede os selvom dette skulle vise sig nødvendigt, har vi spurgt samtlige vi har talt med om dette var tilfældet. Den generelle opfattelse hos institutionslederne i de 2 kommuner er at de ikke har haft så meget med børneværnet at gøre. På baggrund af det samarbejde der har været er det opfattelsen at der ikke er problemer med at samarbejde med børneværnet, at der ikke er mistillid til børneværnet og at man selvfølgelig vil kontakte børneværnet hvis dette skulle blive nødvendigt. Undtagelsen fra denne opfattelse er Vágs Skúla, som giver udtryk for at have problemer i forhold til børneværnet.
Det fremgår altså der ikke er samarbejdsproblemer mellem barnaverndarumsittingin og 9 ud af 10 af dennes samarbejdspartnere. At samarbejdsproblemer mellem skoler/institutioner i Porkeri og børneværnet skulle være årsag til samarbejdsaftalens ophør, er således lodret løgn. Ligeledes synes det at være et noget spinkelt grundlag at basere en samarbejdsopsigelse på utilfredshed fra én institution i Vágur, nemlig Vágs Skúla.
Den anden anklage går på at barnaverndarumsittingin ikke håndterer arbejdet professionelt, samt at Vágur og Porkeris kommuner ikke får den service de har betalt for.
Hvis vi tar’ spørgsmålet om service først. Den service børneværnet skal yde er at sørge for, at børn/familier som har brug for hjælp, får den hjælp de har behov for. Manglende service er således misrøgt af opgaven, og dermed en alvorlig sag. Det er derfor ikke noget som jeg, hvis dette skal være troværdigt, selv kan afsande. Jeg har derfor sendt sager der har været henvist til, under forløbet omkring samarbejdsaftalens opsigelse, til ekstern revision.
Angående spørgsmålet om professionalitet. At arbejde professionelt i en forvaltning indebærer efter min opfattelse, at man overholder reglerne for god forvaltningsskik. Altså at alle borgere får en saglig, regelret og ensartet sagsbehandlling med grundlag i gældende lovgivning. Hvorvidt sagbehandlingen i barnaverndarumsittingin er i orden og i tråd med gældende lovgivning er et punkt som revisionen også er blevet bedt om at se på.
Det er således for indeværende ikke muligt at af- eller bekræfte disse anklager på objektiv, troværdig vis. Det er dog naturligvis min opfattelse at jeg og mine medarbejdere har handlet både professionelt og lovmedholdeligt i vores daglige arbejde.
Nu barnaverndarumsittingin er beskyldt for ikke at håndtere arbejdet tilfredsstillende og professionelt, vil jeg i relation til spørgsmålet om professionalitet kort rette opmærksomheden mod Vágur og Porkeris kommuners håndtering af spørgsmålet om deres utilfredshed med børneværnet.
Håndteringen af denne sag må siges at være både uprofessionel og dadelværdig. Anklager mod barnaverndarumsittingin, fremsat på et møde d. 9. okt. ’08, blev fremsat med henvisning til udtalelser fra andre interessenter på børneområdet, som blev refereret mundtligt og annomynt. Det var således ikke muligt at respondere og kommentere på disse. I mødereferatet som efterfølgende blev tilsendt var udeladt store dele af mødet, heriblandt referat fra samtaler om barnaverndarumsittingin som vi var forment adgang til. Først på begæring om aktindsigt, og først efter den maksimale tidsfrist, fik vi indblik i anklagerne mod os. Disse var dog refereret annonymt.
Barnaverndarumsittingin mangler endvidere stadigt at se objektiv, verificerbar dokumentation på de fremsatte påstande. Ligeledes mangler, trods begæring om aktindsigt i dette spørgsmål, at blive fremlagt dokumentation for specifikke påstande fremsat på nævnte møde d. 9. okt.. Vágur og Porkeris kommuners håndtering af denne sag rummer således adskillige overtrædelser af såvel forvaltningsloven, som god forvaltningskik.
