byrjar EM-fyrireikingina í mars við at spæla venjingardyst í móti Sveis og Føroyum. Tað skrivar Dansk Boldspil-Union (DBU). 23. mars verður Sveis á vitjan í Parkin í Keypmannahavn, meðan Føroyar møtir

sigur hon. – Eg havi ikki brúk fyri hasi skipanini, sum støðan er nú, tí eg fari framhaldandi at tosa danskt í Fólkatingssalinum. Er tað tørvur á onkrari umseting í sambandi við fólkatingsarbeiðið, so verður

Í spurnartímanum hjá forsætisráðharranum í morgin verður samtulking millum grønlendskt og danskt, tá grønlendsku tinglimirnir spyrja. Avgerðin um at royna samtulking er tikin av formanninum í Fólkatinginum

bankabjargingini. Tað er Den Danske Bank og danska stjórnin. Rokningin eigur at sendast til teirra. Býtislyklinum eiga teir sjálvir at finna út av. Argumentini fyri, at Den Danske Bank og danska ríkisstjórnin [...] Man kann fýlast á, at fjølmiðlarnir hava bert fokuserað á partabrævaskandaluna, tá Den Danske Bank við ósannindum fekk lumpað landsstýrið at taka ímóti eini rúgvu av virðileysum partabrøvum í gamla Føroya [...] at verða ein katastrofa fyri bankan og landið alt. Fíggjarligu brotasjógvarnir Avloysarin, sum Den Danske Bank í 1981 sendi at stjórna Føroya Banka, kom at roynast bankanum og landi okkara ein dýrur drongur

Høvuðspartaeigarin Danske Bank legði pengarnar á borðið. Annar bankin hevði sostatt fingið almenna hjálp, hin onga. So er spurningurin um hetta kundi vera rímiligt? Tað helt Danske Bank ikki. Landssstýrið [...] revolver for brystet. Jógvan Sundstein gav sig i kast med at udvikle en myte, at man stod overfor et dansk komplot, der ønskede at sætte sig på det færøske erhvervsliv og at tage magten på Færøerne.? (8) Góða [...] Tó ikki sørt, at RM skilir føroysku politikararnar. Sjálvandi mistu politikararnir rásarúm. ?De danske krav var udtryk for indgreb i den færøskeselvbestemmelsesret... Men sandheden er, atdet var politikerne

dage har vi hørt om en dansk præst på Fyn, der gik ind til et sognebarn og skød en hund gennem en dør, fordi hunden irriterede præsten. Hvad kan den færøske kirke lære af de danske folkekirker i dag? Det [...] flere af dem arbejder aktivt for, at der skal indføres vielser af de ubibelske homofile forhold i den danske folkekirke. I Danmark er en præst blevet berømt og agtet for at have skrevet en bog ”Én sten i skoen” [...] Hvis du bliver biskop, hvad vil du så gøre for at undgå, at den færøske folkekirke får såkaldte ”danske tilstande i kirkerne”. I Danmark har man i store stifter (Ålborg og Århus) indført homoseksuelle

udarbejdes i Færøernes Lagting, skal der selvfølgelig ikke længere være repræsentanter fra Færøerne i det danske Folketing. Den eksisterende styrelseslov udbygges til stadighed med henblik på at rumme ændringer [...] være et betydeligt flertal, der stemte for, for at den skulle være gyldig. Dette blev sagt både af danske, canadiske og islandske eksperter på området. Lad det være sagt, at enhver ændring og udvikling af [...] mig at se ikke være en forhindring. Desuden er det ikke en helt ukendt teori og påstand i moderne dansk jura, at Danmark med de to hjemmestyreordninger efter henholdsvis 20 og 50 års virke er gået fra at

føroyingar halda altjóða lóg, men tit í Sea Shepherd verða noydd at ásanna, at Føroyar eru ikki eitt danskt hjáland. Føroyingar eru í eini serstøðu, tí teir hava heimastýri, og hava fullan rætt at lóggeva [...] vildi ikki svara, um hann tekur áheitanina til eftirtektar. Men hann hongir seg í, at føroyingar hava danskt pass. Eftir hansara tykki merkir tað, at føroyingar eru danskir borgarar og sostatt ES borgarar -

og tilbúgvingarmálum, sum fyrireikar tiltakið . Fyrilestrarhaldarar: Andreas Kamm, aðalskrivari í Dansk Flygtningehjælp Rúni Joensen, ráðgevi í Vinnumálaráðnum Ken Nónklett, deildarleiðari á Út [...] einum breiðum grundarlagi, eisini við atliti til føroyska samfelagið, sigur Henrik Weihe Joensen. Dansk Flygtningehjælp staðfestir týdningin av felags ábyrgd og einum breiðum samstarvi, tá ræður um at

Eisini at fáa føroyskt sum kirkjumál og at seta á stovn føroyskan háskúla. Í 1938 bleiv kravið um, at danskt skuldi vera skúlamál avtikið, og føroyskt bleiv skúlamál. Árið eftir, í 1939, fingu vit føroyskt [...] merkis, at bæði skúlaverkið og fólkakirkjan eru yvirtikin langt aftan á hetta; so grundgevingin, um danskt skal vera mál í rættinum, tí málsøkið ikki er á føroyskum hondum, heldur ikki. Tað er púra sjálvsagt