ferð var hann ikki ov ungur. Hann legði alt annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i

turen var =0, og onkel Peter foreslog derfor, at vi skulle spise agnet til middagsmad. Vi baksede saa den tunge pram til land og gik hjem til os, hvor der også ganske rigtigt blandt andet kom kogte bl

en forsigtig men dygtig Økonomi. Der blev dengang arbejdet haardt, fra tidlig Morgen til 8-9 Aften, saa Søndagen kom til sin Ret, som det skulde være, nemlig Hvile­dag. Hvor husker jeg enkelte af disse Søndage

Det var saa stor Højtidelighed, som ikke har været før i Reykjavík. Domkirken var pyntet af færøske Piger. Kisterne var pyntede i Kirken. Kirken var fyldt med folk og lige meget stod undenfor. Saa god en [...] Gravtale har ingen hørt før. Færinger, som var inde, bar kisterne fra Domkirken til Kirkegaarden. Saa stor en ligskare har ikke været før. Alfred Petersen talede på Kirkegaarden.« Kona lovaði at halda [...] din Kone.” Hun gav os sin adresse og bad os komme hjem til sig i morgen. Hun skal smykke graven lige saa godt som den var hjemme«. Tað áhugaverda er, at grøvin hjá teimum á Acorn tykist at vera munandi betur

bygger os en lille Bolig, der hvor Nattergalen sine Triller slaar, Triller slaar, og Maanen den smiler saa fortrolig…” Hesi orð prentaðu seg so fast í okkum, og mangan hava vit flent síðani at teimum. Máttu [...] at tala um allar teir gomlu klassikararnar – at sovorð­num infanum poesi, at “Maan­­en den smiler saa fortrolig…” Tað var so ringt, at vit ikki kundu ilsk­ast, einans flenna. Stakkals Viktor, at hann fann

for med Flora fyrstna i september. Daa hann naadde heim til Torshamn hadde sjuk­dommen teke honum saa strengt, at livsvoni var ikki stor. Siden hadde hann lage i hug feber til i gaar me fretter hans avferd

til at støtte Musikunderholdningerne. Mange vil huske hendes Messosopran. Om ikke nogen stor Stemme, saa ejede fru Evensen Evnen til at synge naturligt og med Varme. Hun ydede dog særlig Støtte i Kor­sangen

kan derfor ikke vente, at her skal findes mange frem­ragende Repræsen­tanter paa Kunstens Om­raade. Saa meget desto mere er det paakrævende, at vi omfatter de arbejder, der udføres herhjemme paa disse Omraader

den gamle Fabriksbygning, nemlig med henkogning af Fisk. Vi have prøvet en daase af Fiskeboller, der saa vidt vi kunde skønne i enhver henseende kan maale sig med det bedste norske Fabrikat af denne Artikel

tilegnet sig et bymæssigt-utvunget Væsen, bragte altid et vist Vejr med sig, hvor hun kom paa besøg. Hun saa meget liberalt bohemeagtigt paa Tingene og var altid fuld af spids Ironi. De sidste 2-3 aar af hendes