tilveruni: »Lívið er júst tað, sum tað er. / Og eitt lítið sindur aftrat«. Will-i-am Heinesen rennur tær aft-ur í hug. Seinasta søg-u-savnið hjá honum, »Laterna Magica« frá 1985, hevur eis-ini deyðan sum drív-megi

brogede fortid, kan måske læses ud af en nylig udkommet bog af sociologen Alan Wolfe, One Nation, After All . En undersøgelse, som Wolfe lavede blandt fortrinsvis konservative, religiøse middelklasseamerikanere

bókini »Natten i venteværelset«. Í 1980 doyði fyrra kona hansara, tá er tað hann skrivaði »Ravnen mod aften« og »Sorgens følelser«, aftaná hesar útgávur var hann nógv brúktur sum fyrilestrahaldari. Var altíð

við landsmenn og heim-land, løgdust teir lunnar, sum góvu føroyingum eitt tjóðskaparligt fótafesti aft-ur. Christian Bærentsen skriv--ar í brævinum m.a. hes-i orð: »Et menneske er jo dog aldrig rent abstrakt

musikliv med gode musikere i en sådan grad, at man fristes til at kalde det et musikdynasti. Lørdag aften var det søskendeparret Regin og Maria Guttesen, der førte familietraditionen videre ved en musikalsk [...] undt de optrædende. Julefrokosternes tid er sat ind, og det er åbenbart en hård konkurrent en lørdag aften. Musikkens kvaliteter taget i betragtning burde såvel Regin som Maria Guttesen have et meget større

nýggjum og gomlum løgum hon sjálv hevur skrivað. Sjálvandi verður onkur gamal klassikari sum t.d. »Time after Time« hjá Cindy Lauper. Stílurin hjá Mariu er inspireraður av soul, popp og gospel. Regin og Maria