er betri enn hvítt breyð, av tí at groft breyð inniheldur fleiri tægrir (fibur) og mettar betri • Ver ansin eftir at saft, sodavatn og drekkijogurt fyri tað mesta innihalda nógv sukur. Les tí vørulýsingina

teimum beyð at bera sorgarboð í havn, teir sukku djúpt í havsins favn. Vár kæri Himnafaðir sterki, ver teirra troyst í sváru sorg. Tú eina ræður hvørjum verki, og leiðir tíni heim í borg. Har einans gleðisongur

Takk fyri minnini, sum vit kunnu goyma. Ver serliga hjá teimum, sum sita eftir teir, sum eru farnir síðsta árið. So vilja vit eisini biðja fyri okkara sjófólki. Ver hjá teimum og teirra og gev tú teimum

Vers: Man siger at længsel kun ta'r tid citeret af folk som ik har prøvet at lid' men du er bundet til mit sind en mening findes selvom den er sværd at find' Bridge: Man si'r der er en mening med alt har [...] gjort noget brutalt men det kan jeg gøre nu for gælden er betalt gud hør mit råb for jeg har talt Vers: Nu er jeg ikke helt som før tænker på ting hvor jeg burde sige eller gør' Jeg fik jo aldrig sagt [...] med mest besvær håber du inderst inde vidste hvad jeg ment' nu ved jeg man ska' tale før det forsent Vers: Dit minde fylder hvert minut det gør så ondt at tænke på at det er slut et liv med dig er nu forbi

at skunda sær, men eg minnist einki annað enn at øll fingu ein bita, hóast Gunhild hevði nógv um at ver aog vildi skunda sær út at hoyggja. Hon vildi øllum væl og hevði gott hjartalag, men varð ofta ikki

Jacobsen “Hann lekir tey, ið hava eitt sundurbrotið hjarta, og bindur um teirra sár”. Sálmur 147, 3 vers.

sær og Hallu, og hon­um dámdi sera væl at fáa vitj­an av sínum nærmastu. Atli hev­ur á mangan hátt ver­ið ein slóðari og hevur hav tein týð­andi leiklut í nýggjari før­oysk­ari fisk­i­vinn­u­søgu. Tá Atli

Eivind við gleði skoðar Harra og Frelsara sín, sum hann so trúliga tænti. Ørindið oman fyri er síðsta vers úr sanginum »Eg eigi Hirða, ein mær kærur er«, sum var Eivindi ógvuliga kærur, tí tað var ígjøgnum

hond, sam­an við Emmu líka til síðstu jól. Harry og Emma blivu tíð­liga góð. Emma og ver­foreldrini, og serliga ver­móð­irin, fingu stóran týdning fyri Harry. Hóast sorg og sakn, nú Harry so brádliga doyði

handlar um at njóta løtuna her og nú og liva lívið. Tit bæði mostir & gubbi vóru góð til at vera nær­ver­andi í tykkara gerandisdegi, og vóru ongantíð bangin fyri at geva eina hjálpandi hánd. Uttan fyri á