hondskrift førd inn í dagbókina. Hon ljóðar so: Minder om Danmark Nu er jeg atter hjemme hvor Stilheden er saa stor, dog, jeg kan aldrig glemme Landet hvor Solen bor. Landet, hvor Solen skinner, har Skove med Fuglesang [...] her vil jeg Stilheden tage, indhyllet i Taagen graa, og mindes de glade Dage, da først jeg Sollandet saa. Men eydnan at koma til Føroyar hevur vart stutt. Longu 12. februar 1919 er hon deyð. Hildið verður

knappliga setir prestur Heina ein álvarsaman spurning soleiðis heilt óvantað: -Sig mig Heine, tror de saa paa Jesus? Heini er eitt sindur ørkymlaður av hesum løgna spurningi. Hugsar við sær sjálvum, hvat er

tilegnet sig et bymæssigt-utvunget Væsen, bragte altid et vist Vejr med sig, hvor hun kom paa besøg. Hun saa meget liberalt bohemeagtigt paa Tingene og var altid fuld af spids Ironi. De sidste 2-3 aar af hendes

deres Tanker til de kære i Hjemmet, og de saa med glæde hen til den Tid, da de igen skulde sætte Sejl og vende Kursen hjemad. Men Herren havde talt deres Dage, saa de blev derude. I Farens Stund paakaldte [...] de fleste af Mandskabet Blaa Kord Med­lemmer, og Skibets Fører og flere andre var levende Kristne, saa da Herrens Ord: “Far ud paa Dybet lød til Dem, var deres Svar: “Paa dit Ord!” (Luk. 5,4), og de drog [...] hvor de aldrig mere skal skilles. Gud hjælpe os til altid at tage Jesus med, hvorhen vi end vandrer, saa skal intet skade vor Sjæl, thi Jesus er den eneste, som kan hjælpe os, naar vi skal gennem Dødens skygger

ønsker Hr. Mortensen genvalgt, først fordi han er en dygtig Repræsentant for færøske Interesser, og saa fordi han er en paalidelig Støtte for Ministeriets Politik. Jeg ønsker naturligvis et Medlem til L

Roet ind til Kongebroen. Vi kom saa stille i Land, det hele foregik saa roligt som muligt, og i Thorhavn sov man ogsaa paa nogle faa Mennersker nær. Det var derfor saa underligt at gaa ved Nattetide i [...] ved Damekaffen var saa heldig af Amtmanden at blive præsent­eret for Hds.Majestæt Dronning­en, men hvem jeg havde den Ære at konversere. Jeg blev saamænd i Præsentationsøjebliket saa befipp­et, at jeg nær [...] der ligeles i Thors­havn. Disse huse er smaa og lave, af sort tjæret træ og ligger saa tæt og er alle ens af Udseende, saa en fremmed tit løber vild i de snoede Gader. De første uger jeg boede paa Færøerne

ferð var hann ikki ov ungur. Hann legði alt annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i

er det i et saa fugtigt Clima en Selvfølgem at Kjødet maa gjennemgaae flere Grader af Forraadnelsesprocessen, inden det bliver vindtørt, Da denne Sommer var usædvanlig fugtig paa Færøerne, saa blev Kjødet [...] patriakalske Forhold, som der herske, forholdsvis ere saa faa. Men tvertimod, der er maaske neppe et Land, ja maaske ingen Hovedstad, hvor Sindssygdomme ere saa hyppige i Forhold til Folkemængden som paa Færøerne" [...] londum, sum Panum tók til: ". . . vi her pleie at betragte som en Børnesygdom, og for Andet, at et saa betydeligt Antal af Individer blev bortrevet af en Sygdom, som vi sædvanlig ansee for temmelig ubetydelig

tilberedes, uden at man er istand til at foretage det mindste Skridt til Tilveiebringelsen af denne saa høist nødvendige Artikel. (_) En sørgelig Stilhed hersker overalt, og de uhyggelige Omgivelser bringe [...] hann bert klaga til Amtið, men: "betænk at De ej faar en Næse af Amtet og naar De klager over Amtet saa maa De med det samme klage over Sundhedscollegiet som har givet Amtet Myndighed over mig og sat mig

var sendt til Færøerne under Mæslingeepidemien i 1846, (. . . ) kunde ikke finde Alt i Orden under saa overordentlige Omstændigheder". Sørensen, ið dugir bæði at skriva og at kjakast, meinar, at Panum hevði