itøku fyri tíggju árum síðani. Afturat øllum hesum kemur, at kríggið í Irak als ikki gongur eftir vild, oljuprísurin er methøgur og fíggjarlógin hevur seinastu árini havt stórt hall. Alt hetta tyngir sjálvsagt

teir skulu. Liðviðgerð er vøddaviðgerð, og umvent. Vøddarnir slappa bert av um liðirnir virka eftir vild. Tí viðgerða flestu kiropraktorar liðir og vøddar. Visti tú at? ? tú hevur 400 vøddar ? beinagrindin

og fast bestemt paa at finde Fisken, hvor den end maatte staa. Under Island, hvor han først søgte, vilde Lykken imidlertid ikke følge ham, og saa en skønne dag satte han Kursen mod NO, og han lod staa ud [...] (15 km) brede Ø (vídd 372 ferkilometur, sum Streymoyggin) og sejlede ud mod Nordpolens Is, eller vilde man i næste Minut med et Stød knuses mod Øens Klipper? Kaptajnen gik tilvejr med sin Kikkert. Her

Ligesaa er jeg ogsaa saa taknemlig for den Styrke jeg fik. Ikke én Gang saa Hans mig græde, jeg vilde saa nødigt forskrække ham. Ja, nu vil jeg gaa i Seng, det har været svært at skrive alt dette ned [...] ikke at love den bort, da jeg ønskede at søge den, og han anbefalede, at jeg fik den, samt at han vilde skrive nærmere. Jeg ved ogsaa, at han har skrevet. Han har skrevet om Hans i Dimmalætting, hvor han

mig Farvel. Vi skulde have drukket Kaffe inde paa Jernbanerestauranten, men da jeg ikke vilde have noget, vilde de andre heller ikke. Jeg var i hele tager i meget skidt humør “í grúiliga ringum lagi.”

Da det blev lyst befandt Phi-Phi sig mellem Einadrang og Geirfuglasker. Det så ud til, at vinden vilde vokse, og for at have roligere sø sejlede skonnerten ind vestfor Vestmannaøerne. Ved middagstid kom [...] bakke. Under disse manøvrer kom det andet skib ret ind mod Phi-Phi. Det så et øjeblik ud, som om det vilde falde længere, men dette skete dog ikke. Det andet skib som viste sig at være Mk Nólsoy, stødte med

med Lyst og Tak­nemlighed og faaet Utak derfor.” Hetta bendir á, at tað ikki bert hevur gingið eftir vild. 9. oktober Í fyrradagin komu vit úr Sunda­strætinum og eru nú í ”passat­vind­inum”. Tann góði og

indtraf, fortæller en af Deltagerne i Udflugten: »Vi havde turet Øen rundt i det herlige Sommervejr og vilde nu, da det begyndte at blive Aften, tage Afsked med vores Værts­folk, der, lige fra vi satte Foden

anstrengende, men dejlig Dag, naar det gik over Flader og Skraaninger i lystig Fart for at fange de vilde Væddere, eller naar de krøb ad bratte, trange Stier for at faa et vildfarent Faar op. Og saa i Baaden

Ikki minst, tá ið tað galt jarðarmóður ella til lækna, serliga tá ið umstøðurnar ikki vóru eftir vild. Tað vóru eisini uppá seg nógvar konur, sum doyðu í barsilssong. Millum hesar vóru tær tvær fyrstu