Mænd. Fra denne tid, har Hilmar fortalt mange historier, bl.a. at i ca. 1943 var Hilmar og en ven ude at gå en tur. Vennen hørte råb og larm rundt om sig. De opdagede, at der kom en lastbil med ?stikkere

frásøgn prestsins endaði í Vági?Jan Lindhart ? alment hevur lagt navn til. Vit lesa í danska blaðnum »Ude og Hjemme« nr. 41.11. oktober 2000, undir yvirskriftini »Lesbisk lykke í præstegården«, um danskt par

at afmontere denne bombe under Rigsfællesskabet. - - - Vores fællesskab er også i anden henseende ude på et skråplan. Regeringen deltager ikke fuldt ud i finansieringen af en række velfærdsområder på Færøerne

savn­ede jeg intet, jeg syntes at der var dejligt, når der var sne og måneskin. Når svigerfar var ude af syne, så kunne vi more os med forskellige ting. Vi plejede at lege blindebuk, eller Zacharias kunne

hun altid hersede med. Datt­eren var meget svagt begav­et, men hun kunne dog hjælpe moderen lidt. Ude i gangen stod der altid en stor krukke eller spand med vand. I den var en øse, der bestod af en ko

at have denne Søn og Broder ude i det næsten uvirkelige, selv­om man altid var noget b­e­kymret med hensyn til hvorledes den ejegode og eftergivende Frants skulde klare sig ude i den store svigefulde og [...] Vold og gennem hele sin Manddom valgte at trodse sin inderste Natur, om man så må sige, og forblive ude i dette Eventyr – det er og bliver i enhver Henseende et Paradoks. Stakk av 14 ára gamal Onkel Frants [...] kedeligt. Onkel Frants sagde nu aldrig meget før Udlændigheden, og når han berettede om sine Oplevelser ude i det fremmede, var det gerne på en lidt automatisk og ånds­fra­vær­ende Måde, omtrent som når man

det om at slippe bort fra Øen, ellers kan Præsten og hans Mandskab komme til at ligge vejrfaste der ude i Dage, maaske i Uger.« Janus og Jóhannes fara fyrstu ferð at fleyga Í somu bók hevur Jørgen Falk Rønne [...] søgan sigur tó, hvussu tað var at vera barn í Dímun. Dreingirnir høvdu »aldrig været uden for deres Ø. Ude i det blaa Hav svømmede de andre Øer, som de hver dag maatte se paa, og i de lange Vinteraftener havde

hverken kvadene om Norske Løve eller i det efterfølgende søforhør. Så måske ligger ”Løven” stadig ude på bunden af Lambavík med alle sine gamle minder og med kanoner og gulddukater spredt om på dækket

det onde altid en plads i medierne. Som det var dengang, således er det også i dag. Johannes stod ude i ørkenen og råbte. Han var ikke betalt af lobbyister. Var ikke medlem af datidens anderkendte trosretning

»Selv om Stella ingenting ved om beatmusik, ved hun, at jeg er fuldkommen besat af den. Jeg er ofte ude af mig selv på grund af alle de melodier, der klinger inde i hovedet på mig. Undertiden lader jeg panden