Erling Simonsen
formand, Færøernes Naturværns Forening, NVU
????????
Den fossile olie til el-fremstilling og til opvarmning af større bebyggelser på Færøerne bør af hensyn til miljø, økonomi og forsyningssikkerhed erstattes med vindkraft. Hertil foreslår vi at der anvendes store, avancerede 4,5 MW vindmøller med synkrongenerator. De har den afgørende fordel i forhold til vindmøller med asynkrongenerator, at de ikke kræver reaktiv effekt. Dermed har vi løst et afgørende teknisk og styringsmæssigt problem i et geografisk afgrænset elforsyningssystem som det færøske, når man vil anvende vindkraften til den primære energiforsyning.
Vores plans fase et indebærer med vinden som energikilde at erstatte 120 millioner kilowatttimer dieselbaseret elproduktion på Sundsværket samt de ca. 17.000 tons fyringsolie, der bruges til rumopvarmning i Torshavn. I Torshavn anlægges et fjernvarmenet, der dækker hele byen. Elforsyning til hele hoved-området og varmeforsyningen af Torshavn resulterer for en samlet behov for ny vind-elproduktion på 300 millioner kilowatttimer om året, hvilket kan produceres af 16-18 vindmøller hver på 4,5 MW eller et forholdsmæssigt større antal, dersom man foretrækker mindre vindmøller.
Vi taler her om en installeret effekt af vindkraft på 80-90 MW eller 20 gange mere end der opereres med i Færøernes planer for udbygning med vindkraft ifølge SEV?s årsberetning for 2002. På den anden side er det ingenlunde utopiske tal. I en række danske og tyske lokalsam-fund er der allerede - i forhold til indbyggertallet - installeret en tilsvarende eller større mængde vindkraft, end der indgår i denne plan.
I Thy-Mors Elforsyning i Nordvestjylland er der således installeret 180 MW vindkraft, som kommer fra flere hundrede privatejede vindmøller. Her er man ikke blot selvforsynende med elektricitet; periodevis med kraftig vind bliver op til 75% af vindelektriciteten eksporteret til naboegnene, hvorfra man til gengæld importerer strøm, når der er utilstrækkeligt med vind.
Det kan man af indlysende årsager ikke på Færøerne. Det anderledes i vores plan for Færøerne er, at man ? af god grunde - ikke eksporterer overskudselektriciteten fra vindmøllerne til naboområderne, men anvender den til opvarmning. Når det overhovedet kan lade sig gøre at fremkomme med denne skitse, er det ved at benytte vindmøller med synkrongeneratorer, hvor man kan etablere en forsyning med vindkraft anderledes, end man gør det i store forsyningsområder på fastlandet.
Vindelektricitet erstatter oliebaseret elektricitet og varme
Vindelektriciteten kan billigt og enkelt transporteres i et højspndingsnet fra vindmøllerne på Neshaga eller tilsvarende gode placeringer, til Torshavn området. Her bliver den del af vindelektriciteten, der skal erstatte el-produktionen fra Sundsværket (ca. 120 millioner kWh om året) sendt ind i det eksisterende 60 kV (kilovolt) højspændingsnet. Den overskydende elektricitet anvendes på den fremtidige fjernvarmecentral i Tórshavn.
I samkøring med vandkraftanlæggene i Vestmanna og Eidi skal vindmøllerne levere de godt 200 millioner kWh elektricitet, som er hovedområdets (eksklusiv Suderoy) årlige forbrug af elektricitet. Vandkraften skal som nu levere 80 millioner og vindmøllerne 120 millioner kWh. Resten af vindelektriciteten, dvs. ca. 180 millioner kWh skal bruges i elektrokedler med store elvarmepatroner i vandvarmelageret i det nye fjernvarmeanlæg i Torshavn. Det er alt sammen kendt teknik.
Der er nogle særlige fordele ved dette koncept. Det kræver detaljerede beregninger, men vi vurderer, at i omkring 65% af årets timer vil vindelektriciten kunne erstatte den dieselproducerede strøm, hvorved elforsyningen vil blive forureningsfri og billigere, end den er nu. Det viser alle erfaringer fra områder, hvor der allerede bruges megen vindkraft. Her ligger el-produktionspriserne væsentlig under de færøske. Med vindressourcer, der hører til de bedste i verden, kan priserne på vindelektricitet på Færøerne kun blive billigere end på fastlandet.
Fjernvarme i Torshavn fra vinden
Vindkraft fluktuerer som bekendt, men det opfanges, når der er overskud af vindelektricitet, i det nye fjernvarmesystem i Torshavn, hvor der skal opstilles store ståltanke, der fungerer som vandvarmelagre. Periodevis er der mere vindelektricitet fra de 16-18 kæmpemøller, end SEV og fjernvarmeforsyningen tilsammen kan forbruge, men overskuddet kan lagres enkelt og billigt i vandvarmelageret til anvendelse, når vindmøllerne ikke kan dække hele el- og varmebehovet.
Elforbruget har til enhver tid første prioritet, fordi oliebaseret elproduktion, bl.a. som følge af den lave totalvirkningsgrad på 45%, er meget dyrere pr. kWh end oliebaseret varmeproduktion. Princippet med vandvarmelagre er i øvrigt kendt i flere lande; således findes der i Danmark flere hundrede større og mindre vandvarmelagre i byer, der er blevet stillet om til kraftvarme, solvarme, biomasse mv.
Ingen problemer med forsyningssikkerheden
Men hvad sker der med forsyningssikkerheden med elektricitet, når vinden løjer af og ikke kan dække varmebehovet og kun en mindre del eller ingenting af el-behovet. Ja, her er man på Færøerne i den gunstige situation, af vandressourcerne i Vestmanna og Eidi på årsbasis er i stand til at dække godt 40% af elforbruget. Det gør disse værker allerede. Samtidig har de en effekt på tilsammen 30 MW, hvorfor de næsten altid vil være i stand til at dække det maksimale effektbehov, som SEV opgiver til 38 MW og som kun optræder, når elforbruget på alle forbrugsområder er maksimalt.
Skulle det så ske, at der er et tørt år med ringe nedbør kombineret med et dårligt vindår, så kan man stadigvæk starte nogle dieselmotorer op indtil vinden og regnen er tilbage. I øvrigt vil man bedre end i dag kunne sikre vandkraftproduktionen, ved i perioder især om sommeren, når varmebehovet i Torshavn er lavt, at anvende en del af vindelektriciteten til at pumpe vand op i vandlagrene i Eidi og Vestmanna, som dermed bliver til en slags pumpekraftværker. Sådanne værker finder man mange steder i Europa.
Investering i fremtiden gavner erhvervsliv og beskæftigelse
Hvad koster så denne omstilling fra fossil olie til vedvarende energi. Det vil vi give et bud på i runde tal. De 16-18 store vindmøller koster tilsammen 600-750 millioner inklusive transmissionslinier. Med tal fra danske barmarksværker vil et fjernvarmenet i Torshavn koste omkring 300 millioner kroner. Hertil kommer varmelagre og et kedelanlæg til back-up forsyning, når der er et dårligt vindår.
Vi taler altså om en investering i den fremtidige energiinfrastruktur på Færøerne på godt en milliard kroner. Hvad har man så til at betale denne investering med. Ja, der er et sparet olieforbrug på Sundsværket på 38 millioner kroner om året og et sparet "maskinforbrug" , som vi sætter til 12 millioner kroner. Ved omstilling til vindvarme vil man i Torshavn spare ca. 13 millioner liter fyringsolie, som vi har sat til 40 millioner kroner.
Der er således med de i 2002 gældende oliepriser 90 millioner kroner til rådighed til at afskrive og forrente en investering på godt en milliard kroner, hvilket giver en direkte tilbagebetalingstid på 11-12 år. Det finder vi er en god og meget fremtidssikker samfundsinvestering, som vil gøre Færøerne til forbillede for mange andre lokalsamfund i verden. Økonomien bliver næppe dårligere end her beregnet, men kan med forventede stigende oliepriser i de kommende 20 år "risikere" at blive meget bedre end her vurderet. Øget uafhængighed af olieimport vil være til stor gavn for Færøernes samfundsøkonomi.
En stor del af det tekniske udstyr i det nye integrerede energisystem på Færøerne, herunder tårnene til vindmøllerne, fjernvarmesystemet og en stor del af infrastrukturen, vil kunne udføres af lokale virksomheder og give ny beskæftigelse. Samtidig vil energisektoren, anlægssektoren, systemudviklere og rådgivere opbygge kompetencer på et helt nyt område, som kan blive en eksportartikel.
Færøerne som forbillede for fremtidens energiforsyning
Fra at være en af verdens største CO2 forurenere vil Færøerne miljømæssigt kunne blive et avanceret og forbilledligt øsamfund, der anvender de vedvarende energiformer til opretholdelse af en høj levefod. Med en yderligere udbygning med vindenergi, vil man med dette projekt bane vej for brintproduktion i stor målestok, hvorved transporten og fiskeflåden kan stille om fra fossil olie til vedvarende energi, efterhånden som den tekno-logiske udvikling muliggør det.
Bølgekraft, som kan senere kan udvikle sig som en vigtig energiform på Færøerne, vil også på et tidspunkt kunne indgå i energiforsyningen, men teknologisk og økonomisk set befinder bølgekraften sig, hvor vindkraften var for 25 år siden. Bølgekraft er stadigvæk førkommerciel teknologi. Til gengæld er det uden perspektiv at planlægge anvendelse af brint til transportformål så længe el- og varmeproduktionen er baseret på fossilt brændsel. Så er der bedre energiøkonomi i at anvende olien i fiskerflåden.
Det vil være en stærk appel til ungdommen, at Færøerne tager téten ved at udnytte sine egne naturressourcer gennem innovation og anvendelse af den bedste og mest miljøvenlige energiteknologi, der findes på markedet i dag. Der vil være forskningsmæssige og beskæftigelsesmæssige opgaver indenfor mange fag.
Dermed vil det lille nordatlantiske ø-samfund med lange traditioner for overlevelse og velfærd vise vej for andre lande og markere sig som et forbillede, der åbner op for teknologiske udfordringer af virkelig format. Det vil skabe en ny selvforståelse og samtidig bringe progressive virksomheder på Færøerne et hestehoved foran ved at satse på lokale, uudtømmelige og forureningsfri energiformer. Og som vi nævnte i indledningen er dette kun fase et. a
