Stríðið um Føroya størsta skattafrádrátt nakrantíð heldur fram.
Tað er ikki rætt, tá TF Holdin sær yvirtøkuna hjá Finansiels Stabilitet av virkseminum hjá Eik Banka sum ein handil millum tveir óheftar partar við øvugtum áhugamálum. Tað er skeiv uppfatan, sigur Jørn Astrup Hansen í viðmerking til nevndarfomannin í Eik Banka.
Viðmerkingin hjá Jørn Astrup Hansen er soljóðandi:
»Sidste udvej for Eik
TF Holding opfatter overdragelsen til Finansiel Stabilitet af Eik Bankis virksomhed som en handel mellem to uafhængige parter med modsatrettede interesser. Det er en forkert opfattelse.
Af Jørn Astrup Hansen
Direktør i Eik Banki, okt. 2010 – april 2011
Formanden for bestyrelsen i Eik Banki gør i en pressemedelelse af 21. april gældende, at jeg i mit indlæg i Sosialurin den 14. d.m., Eik – fup eller fakta, har ”glemt” et par ting. Meddelelsen handler i øvrigt mest om mig og ikke så meget om bankens omdiskuterede skattefradrag.
Jeg tror såmænd ikke, at jeg har glemt noget. Men om det er relevant, skal jeg ved lejlighed da gerne gøre nærmere rede for min egen rolle i sagen. For jeg havde faktisk en rolle i sagen. I modsætning til bankens nuværende ledelse. Jeg var direktør i Eik Banki Føroya (nu Eik Banki), da banken i efteråret 2010 overtog aktiverne og passiverne i Eik Banki P/F, der siden gik konkurs.
Jeg skal alene gøre et par bemærkninger til det notat, som Deloitte har udarbejdet til banken. Jeg erindrer i øvrigt ikke tidligere at have set notatet. Deloitte lægger til grund, at overdragelsesaftalen er indgået mellem to uafhængige parter med modsatrettede interesser. Det er en beskrivelse, som ingen, der var med ved bordet i efteråret 2010, vil kunne nikke genkendende til.
Ikke en frivillig aftale
Eik Banki, der var stærkt insolvent, var ved lov forpligtet til at overdrage sin virksomhed til Finansiel Stabilitet, der havde stillet garanti for Eik Bankis forpligtelser. Og Finansiel Stabilitet var ved samme lov forpligtet til at overtage banken. Finansiel Stabilitet var for Eik Banki sidste afkørsel inden skifteretten. Det var så som så med uafhængigheden og de modsatrettede interesser.
Finansiel Stabilitet, der kom til Færøerne med 2 milliarder kroner på lommen, kom efter en nøje vurdering frem til, at bankens simple forpligtelser oversteg værdien af aktiverne med 0,5 milliard kroner. Det stod hurtigt klart for Eik Banki Føroya og bankens rådgivere, at der ikke var noget grundlag for at aktivere underbalancen (tabet) på den halve milliard kroner som goodwill.
Finansiel Stabilitet tog tabet – som garant
Finansiel Stabilitet sad herefter tilbage som eneaktionær i en nystiftet bank, Eik Banki Føroya. Banken, der blev stiftet den 14. oktober 2010, overtog samme dag den gamle banks aktiver og passiver. Den nye bank havde i sin åbningsbalance aktiver til et beløb af 13 milliarder kroner og en bogført egenkapital på 1.486 millioner kroner. Finansiel Stabilitet, der hæftede for den gamle banks forpligtelser, tog således som garant et tab på 514 millioner kroner under den ubegrænsede statsgaranti.
Bankens nye hovedaktionær og den ledelse, der trådte til i foråret 2011, blev nøje orienteret om principperne for den skattemæssige behandling af overdragelsen af den gamle banks virksomhed til Eik Banki Føroya. Det blev gjort klart, så det ikke var til at misforstå, at korrektioner til den præliminære åbningsbalance for Eik Banki Føroya ville få virkning for bankens skattemæssige åbningsbalance. Alle var således vidende om, at nedskrivninger i forhold til den præliminære åbningsbalance ikke ville føre til skattefradrag for Eik Banki Føroya.
No tax assets … will correspondingly exist as of the opening balance sheet date, som det hedder i det udleverede notat, hvis indhold var udarbejdet af bankens revisorer og afstemt med skattemyndighederne (i Danmark). Det er det notat, som bankens ledelse i 2013 ”glemte” at orientere TAKS om.
Ikke goodwill – men badwill
Som det erindres, blev banken sat til salg allerede i 4. kvartal 2010. Sonderingerne hos mulige købere bekræftede til overflod, at der ikke var noget grundlag for at tillægge Eik Banki en særlig goodwill værdi. I februar 2011 blev der indgået aftale om et salg af 70 pct. af banken. Ved aftalen, som blev indgået mellem to uafhængige parter, blev der konstateret en negativ goodwill (badwill) på mere end 1 milliard kroner!
Det er ikke til at begribe, at en senere ledelse i banken i sommeren 2013, næsten 3 år efter Eik Bankis forlis, kunne komme til den opfattelse, at banken i september 2010 repræsenterede en goodwill værdi på 0,5 milliard kroner. Argumentet for, at Eik Banki skattemæssigt kan afskrive en goodwill på 0,5 milliard kroner, som banken aldrig har betalt og aldrig har aktiveret i sin balance, er ikke af denne verden.
Det kunne forekomme, at bankens ledelse og Deloitte i denne sag er mere optaget af form end substans.«
Les eisini: Jørn Astrup Hansen »glemte« et par ting
