Erik Ludvigsen
-----
Det statsretlige forhold mellem Danmark og Færøerne er nedfældet i den færøske hjemmestyrelov, vedtaget af folketinget og det færøske lagting i 1948. En lov der hviler på et aftaleretligt synspunkt og derfor ikke ensidigt kan ophæves af parterne. Et udvalg, nedsat af lagtinget, har i marts fremsat et lovforslag til ny færøsk forfatning. Såfremt det vedtages uændret af lagtinget er det ensbetydende med løsrivelse fra Danmark. Ophør af rigsfællesskabet.
Hjemmestyreloven gav Færøerne ret til at overtage en lang række sagsområder i takt med at man selv var i stand til at betale og havde de nødvendige embedsmænd i forvaltningen. Det man ikke kunne overtage var udenrigsanliggender, forsvaret og pengepolitikken ( optagelse af lån og valutapolitik ).Hurtig fik Færøerne alligevel tilladelse til at optage lån, hvilket ofte var betinget af dansk garanti. Med finanspolitikken, indkomstpolitikken og pengepoitikken ( optagelse af lån ) på færøske hænder, havde man de 3 instrumenter, der karaktiserer indre selvstyre.
I dag er man nået så vidt, at færingerne blot mangler rådigheden over udenrigsanliggender, forsvaret, valutapolitik og domstolene. Rådigheden over undergrunden fik Færøerne uden for programmet for mange år siden som en egenhændig gestus fra statsminister Schluter. Der er dog sket flere indhug i det udendenrigske, idet Færøerne rent faktisk gennem årene har indgået fiskeriaftaler med bl.andre Norge og Island og for ca.4 år siden tillagt yderligere vidtgående kompetencer i udenrigsanliggender, hvad løsrivelsespartiet med Høgni Hoydal paradoksalt nok stemte imod angiveligt med den begrundelse at løsrivelsen ville blive skudt længere ud i fremtiden.
Løsrivelsen er nu alligevel kommet på tapetet.Jeg har pløjet mig igennem en omfangsrig betænkning fra et lagtingsudvalg og et udarbejdet lovforslag til en færøsk forfatning.
Paragraf 82 har følgende ordlyd : stk.1 : Denne forfatning samt senere ændringer skal vedtages af lagtinget med absolut flertal, inden folket tager endelig stilling ved en folkeafstemning mindst et halvt år senere, hvor almindeligt flertal skal råde. Stk.2 : Forfatningen eller ændringer til den får gyldighed samme dag, som folket har truffet afgørelse.
At der ved en folkeafstemning kun stilles krav om absolut flertal d.v.s. en stemme over halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede er ganske uhørt i så vigtigt et spørgsmål som en ny forfatning. Udvalgsbetænkningen fremhæver ved flere lejligheder hvor vigtigt det er at gøre sigt klart, at MAGTEN ligger hos folket. Det harmonerer ikke med de foreslåede afstemningsregler. Forklaringen er tydelig nok. Det er angsten for ikke at få vedtaget forfatningen. I de talrige prognoser gennemårene, hvor om har spugt folket. Hvad med løsrivelse ?? Ja-svarene er kun kommet op over 5o% vel at mærke forudsat at man blev en stat, der svømmer i olie.
Den eneste anstændige afstemningsprrocedure vil være kravet om, at en nærmere bestemt procent af de stemmeberettigede møder op og kvalificeret flertal på eksempelvis 2 tredjedel. Hvis lagtinget ikke lever op til det, bør den danske regering griver ind og dermed varetage mindretallets berettigede interesser.
Paragraf 79 omhadler en eventuel unionsdannelse med et andet land. Her gælder de samme afstemningsregler so i paragraf 82. Man har formentlig Danmark i tankerne. Hvem ellers?
Påfaldende er, at lovforslaget ikke siger eet ord om : statsoverhoved, forsvaret, statsborgerskab og valutapolitik. Hvad angår den færøske valuta er man slemt på den Valutaen kan ikke stå alene. I 1998, hvor man raslede med løsrivelse. sagde Norge og England Nej uden at være spurgt. Et færøsk medlemsskab af EU er betinget af, at den færøske valuta kan hænges på et andet EU-lands valuta.
