1998, hvor Ulf Pilgaard i færøsk folkedragt på elegant vis opsummerede stemningen: "Vi er et stædigt folk med en sund appetit / for skattesvindel og smuglersprit / (...) et stolt og stædigt folkeslag / hvis [...] kriser, der måtte være under opsejling. Vantandi vitan Men det, der skabte den lidt ubehagelige folkelige stemning, er der ikke ændret ved. Der var i 90’erne begrænset viden blandt danskere om Færøerne
tusinde mennesker på disse vindforblæste øer, som danske medier plejer at kategorisere vores land. Folk bosatte sig der, hvor erhvervsmulighederne var optimale, så tæt på fiskepladserne som muligt, man [...] besøger og oplever. Den demografiske udvikling, der udspringer af denne metamorfose, er selvfølgelig, at folk flytter fra udkantsbygderne og bliver en del af de nye erhverv, der af rationelle, geografiske og [...] nødvedighed. Udover dette faktum må vi ikke glemme, at væksten kræver andre tilbud, der skal dække folks behov i tiden der ikke bliver brugt på arbejdsmarkedet. Kulturlivet er en væsentlig faktor desangående
sum – tá ið Jóannes bóndi og Edward Mitens eru undantiknir – tíðliga og seint mølmaðu um “de fattige folk udi Færø” og biddaðu pengar. Ein teirra segði á tingsins røðarapalli: “Vi færinger føle os fuldstændig
almindelige mennesker ikke kan følge med. På den måde forhindrer man folk i at tage stilling«. Demokratiet giver kun mening, når folket kan udfordre magten. Derfor bliver vi nødt til at være langt mere skeptiske
ongantíð verið við í hesi ítróttagrein í Oyggjaleikahøpi fyrr, so spenningurin er stórur, og hava folk vant dúgliga, bæði her heima og í Danmark. Beint aftaná Oyggjaleikirnar á Gotlandi í 1999, var farið
í øllum førum, og umboðandi so stórt spenni av samfelagsbólkum sum gjørligt, líka frá stjórum til folk við miðallangari útbúgving, til fólk við ongari útbúgving enn fólkaskulan. Men hetta sær út at fara
alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab. Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte [...] enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien
Lyberth, sum vit eisini kenna úr filmi, er heiðraður við Poul Henningsen-prisen og Danish Jazz, Beat and Folk Prize. Sama dagin Rasmus hevur konsert í Klingruni, verður tíðindafundur, har nýggj fløga verður løgd
båd fisk og havpattedyr. Der for er en opfølgning af det islandske formandsskabs prioriteringer af »folk og Hav i Norden« nødvendig. Vores havpattedyr er truet - ikke af fangst - men af forurening. Tungmetaller
greinin:"Vist er der håp for Færøyene" at longu Eyðun Anderasen helt fyri í doktararitgerð síni: "Folkelig offentlighed", at vit í Føroyum liva í einum lagnufelagsskapi, (Gunnar Hoydal sigur okkurt tílíkt)