Útnorður tørv á somu menning sum Skandinavia

? Í hesi kunningartíð eru vit nærindis, har tað hendir, um vit so eru í Stokkhólmi ella í Havn. Tí vil eg heita á Norðurlandaráðið um at kanna møguleikarnar fyri at styrkja ÚTnorður við hjálp av kunningartøkni, segði Dan R. Petersen m. a. í røðu síni í Norðurlandaráðnum

Det var med spænding jeg læste det kommende danske formandsskabs målsætning. Og forventningerne er rimelig godt indfriet.

Norden er kendt for sin stabilitet, solidaritet, tryghed og ellers de egenskaber der kendetegner vores velfærdsmodel. Men i formandsskabets målsætning konstateres der, at »de nordiske velfærdssamfund er kommet under pres, og finansieringsgrundlaget svinder ind«. Der er også risiko for »enhver har nok i sig selv politik«.

Vi har set tendensen de senere år: I privatiseringens hellige navn skal velfærdssamfundet bestå.

Som socialdemokratisk iagttager uden storpolitisk indflydelse, men med kendskab til socialdemokratiernes og velfærdsstaternes historie, er udviklingen skræmmende, og en kold gus puster dig i nakken. Udviklingen er trods alt et paradoks, da produktionen og værdiskabelsen stadig vokser og computerverdenen letter arbejdet.

Hvordan vil udviklingen i Norden påvirke de samfund, hvis forbillede er Norden, men som ikke har nået velfærdsstadiet?

Jeg håber, at de, som har morgendagens samfund i hænderne, er på forkant med begivenhedernes gang.

Beslutningen om et råd af vise mænd og kvinder, der skal belyse udviklingsmulighederne og tendenserne i fremtidens Norden, er en nødvendighed. Og med tilfredshed og tak noterer jeg, at selvstyreområderne er repræsenteret i dette råd.

Det var den tid, da fortjenstemedalje for lang og tro tjeneste var den største udmærkelse, og stabilitet var en forudsætning for et sundt erhvervsliv. Den tid er forbi. Informationssamfundet kræver fleksibilitet og mobilitet. Alt for ofte ser vi fem til ti årige falde af i svinget, fordi udviklingen overhalede dem. Med stor personlig tragedie til følge.

Livslang læring er en nødvendighed for den enkelte og for erhvervslivet. Derfor er det med glæde, at jeg konstaterer, at det danske formandsskab prioriterer livslang skoling højt.

Vi i Vestnorden er stolte over at vi i vores små samfund har bevaret vores sprog intakt. Men presset på sprogene øger kolosalt. Derfor er det glædeligt, at det nye formandsskab vil styrke sprogforståelsen med udgangspunkt i den fælles nordiske rapport »De Umistelige«, samtidig som bevillingen til ordbøger i de små sprogområder bibeholdes på Rådets budget.

Vestnorden beliggenhed og kultur forudsætter, at vi udnytter havets resourser bæredygtigt. Dette gælder båd fisk og havpattedyr. Der for er en opfølgning af det islandske formandsskabs prioriteringer af »folk og Hav i Norden« nødvendig.

Vores havpattedyr er truet - ikke af fangst - men af forurening. Tungmetaller og PCB udslip fra industrien fra fastlandet truer dyrelivet og dermed befolkningerne. Derfor må den nordiske indsats for at fremme aftaler om beskyttelse af havmiljøet prioriteres højt.

En anden forudsætning for livet i Vestnorden er relationerne til vores nærområder, Canada, Island, Skotland og Shetlandsøerne. Vi føler, at i forhold til Baltikum og Rusland, er vores nærområder nedprioriteret. Nævnte områder må bestemt komme under den norske kyststræknings nærområder; og da det danske kongerige rækker fra Thule i nord til Gedser i syd, er vores nærområder også danske nærområder. Jeg appellerer til det danske formandskab om også at satse mod vest til gavn for hele norden.

Skal Vestnorden bestå, må udviklingen gå i takt med den skandinaviske. I vores informationstid er man tæt på begivenhederne, hvad enten man sidder i Stockholm eller i Tórshavn. Derfor en appel til Nordis Råd om at undersøge mulighederne for at styrke Vestnorden ved hjælp fra informationsteknologi.