ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar »lov nr. 359 af 2. juni 1999 og undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrund for denne

ríkislógartilmæli um bat seta í gildi fyri Føroyar »lov nummer 359 af 2. juni 1999 om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrund for denne

tríggjar fundir frá 21.-23. í jan. ár 2000, har Christian C. Svendsen talar um: 1. Israel og det profetiske ord 2. Hvorfor er Jerusalem aktuelt stof i alverdens medier 3. Frelsen kommer fra Jø-derne (Joh

regnet med, at det skulle koste så meget??? - Nej, ikke ret mange. Men hvorfor denne vildskab med at sælge hvad der sælges kan??? Jo, det ældgamle ordsprog er lige så rigtigt og aktivt, som det altid har været: [...] hjernevaskes med, at nu går det virkelig fremad i Danmark. - Jo vist går det fremad med minusset, fordi minus gange minus=plus, dvs. større minus=større, voksende gæld. Er det ikke på tide at give den løbske [...] Hvorfor kan man ikke bare sige det lige ud, hvordan det står til med økonomien i Danmark. Den danske statsgæld er at sammenligne med en luftballon som er sat på en haveslange med rindende vand, og som

forfriskende kilde, thi det er dog den, der gør et menneske til menneske, skabt i Guds lignelse!« Í hugleiðingum, sum William Heinesen gjørdi sær framman undan útgávuni av »Det gode Håb« skrivar hann: [...] aflastede«. Her hoyrist eitt ekkó av rættargongdunum í Nürnberg aftan á 2. veraldarbardaga. Summi bókmentafólk vilja vera við, at »Det gode Håb« er høvuðsverkið hjá Williami Heinesen. Tað haldi eg ikki, men [...] kortini ikki á hesum sinni - tað gjørdi Eyvind Johnson - men trý ár seinni fekk hann virðislønina fyri ?Det gode Håb?. Men hesuferð - og tað er einastu ferð - var hon í tvíningum. Hin partin fekk svenski me

samgongan, íroknað umboð Tjóðveldisfloksins uppskot okkara, tí ?hvad fatter (landsstýrið) gør, er altid det rigtige?. Landsstýrisuppskotið skuldi samtykkjast - sjálvt um tað var samansett av mongum skeivleikum [...] er vánalig og órættvís. Tað kunnu vit ikki liva við. PS Broytingaruppskot frá andstøðuni í smb við 2 viðgerð er vert hjá samgonguni og øðrum at kveita eftir, nú neyðugt er at gera broytingar í lógini til

Narsarssuaq omanfyri skipið, og teir hildu, at leiðin átti at vera so toluliga framkomandi innanskerja frá Det Nordlige Mågeløb og víðari fram. Ráðini frá teimum vórðu fylgd, og eingir stórvegis trupulleikar vóru [...] land, har onkur kneysi var at seta fast á. Ein bingja, ið vigaði eini átta tons, varð hivað upp úr 2?lastini og hongd út yvir skipssíðuna í stýriborð. Slagsíðan var nú eini 30?35 stig á bakborð, og vatnstøðan

opmærksom på at det ikke må sejle, men politiet har nu fået oplysninger om at skibet trods forbudet er begyndt at sejle. Selv om man ikke ved, hvor skibet befinder sig, har man en formodning om, at det er på vej [...] sølovens grein 58, stk. 2 jvfr. grein 320, hvorfor tiltalte vil være at frifinde for anklagemyndighedens prinvipale påstand. Idet tiltalte ifølge egen forklaring, som støttes af det øvrige i sagen foreliggende [...] skibstilsynets direktiv.... Sejlforbudet gælder stadig for Norðvíkingur, og når skibet anløber havn, vil det blive tilbageholdt. Og sama kvøldið hoyrdust hesi tíðindini: Kystfragtskibet Norðvíkingur, som i weekenden

fara fram. Landsstýrið vil fegið, at semja fæst á fyrsta fundinum um hetta síðsta. Tað vil siga punkt 2 og 3, sum á donskum eru soljóðandi: forslag til tidsplan og praktiske forhold for forhandlingsforløbet [...] ville lagmanden tage kontakt til statsministeren med henblik på at aftale parternes første møde. Dette er også i overensstemmelse med aftalen af juni 1998. Sagen behandles nu i lagtingets udenlandsudvalg [...] så langt med forberedelserne, at jeg vil anmode statsministeren om, at der afholdes et møde mellem det færøske landsstyre og den danske regering i marts 2000. Lagmanden vil på mødet præsentere: ?landsstyrets

og retlige interesse i en undersøgelse. For den parlamentariske kontrol med regeringen er det afgørende, at det altid kan vurderes, om der er sket lovmæssig forvaltning. Denne mulighed kan ikke fjernes [...] ikki henda heilt avgerandi spurningin uppá tungu. Tað er øll grund til at spyrja: Hví? Dok. 2. PETER BLUME: Det danske statsstyre er baseret på en forudsætning om, at regeringen ved sine ministre i udtalelser [...] allir møguleikar opnir. Dok. 4 PETER BLUME: Ministre udtaler sig som ministre. Det er naturligt, at lagtinget lægger dette til grund og dermed naturligt går ud fra, at ministeren har konsulteret sine embedsmænd