skrivað um ættina í Kvørnini nr. 11 í 2008. Tá ið hann doyði skrivaði Dimma­lætting m.a.: »Han var paa Grund af sin Naturlige Begavelse, der var udviklet ved stadigt Selvstudium, en af vore kundskabsrigeste

Wenn­ingsted en Væxt af Pand­en paa mit Hoppeføl, som det var født med.” Tann 23. juni 1852 “har Wenn­ingsted betalt sin Gæld til mig, 4 rd.” 1853 3.2: I gaar var der paa min An­­mod­­ning Forsamling i [...] aareladt. Jeg betalte 2 mark derfor til skrædder Wenningsted. Jeg er to gange aareladt før. Det er paa Grund af, at blodet stemmer for meget til Benene, da min Stilling som Krambodbetjent altid er at staae [...] blivu ikki lang­lívað. Framvegis er hann skraddari. 25 mars 1851 “forandrede Wenn­ings­ted Opslaget paa min brune fine Frakke. Jeg tænkte, det kunde omtrent koste 2 m. Det skulde gaa ind i hans Gæld til

ein samtíðarkelda til tað sum fór fram. Fjarritið var hetta: Thorshavn, Søndag. (R.B.). Med Henblik paa Statsminister Knud Kristensens Erklæring om Folkeafstemningens Konsekvenser udtaler Samarbejdspartiets

av, at trygdin ikki var í lagi, tí 21. februar 1923 er hesin stubbin á for­síðuni í Dimmalætting: Paa Grund af Slup Nordlysets Forlis med hele Besætningen føler jeg trang til til at erindre alle Fiskerne [...] om at undersøge Skibet nøje pg paase, at alt er i saa god Stand, som Loven byder, før de mønstrer paa, særlig Redningsmidlerne, saa det ikke sker oftere, som det nu gik med nævnte Skib, hvor der, som det

og betalte for ham paa Skaarup Seminarium. Efter at Fader havde taget Lærereksamen, blev han Huslærer hos en Greve. Engang, da han var paa Vej hjem for at holde Juleferie, traf han paa en Kro, hvor han var [...] Krákustein: Paa Færøerne var det i min Barndom en uskreven Lov, at Næbbet paa alle de dræbte Krager skulde gemmes til den store St Olajfest, der blev holdt en gang om Aaret i Thorshavn. Paa den Dag stævnede [...] “Kragesten”, og paa den lagde de alle Kragenæbbene. Derefter blev der tændt Ild i dem, og medens de brændte, var Folk saa glade og morede sig saa godt. Jeg har saamænd selv været deroppe og se paa det. Ogsaa

kvad, en færøsk parallel til sagaerne. Af størst betydning var dog en lille bog med titlen ’Dansken paa Færøerne: Sidestykke til Tysken i Slesvig’, som han udgav 1845. Heri argumenterede han for, at når [...] 1847 om mæslingeepidemien på Færøerne året før, ’Iagttagelser, anstillede under Mæslinge-Epidemien paa Færøerne i Aaret 1846’, som banede vejen for den moderne forståelse af spedalskhed og andre kontagiøse

der var saa megen Tid inden Døre paa Færøerne, hvor Regnen i lang Tid kan sive og strømme og sive ustandselig. Saa snittede og savede Niels. Han var ualmindelig snild paa Fingrene. Han kunde lave de kun [...] var der, som mere end nogen anden gjorde Ind­tryk paa vore Barnehjerter. Det var da Kongen og Prins Valdemar i 1874 gæstede Færøerne. Vi maatte paa Fader nær rykke ud af Amt­mands­boligen, hvor Kongen [...] en færøsk Hest og de fineste smaa sjældne hvide Heste blev ført frem. Prinsen red paa den ene og Niels gelejdede ham paa den anden. De red vist nok ud til Verdens Ende - det var hvor Landevejen holdt op

over den varm­ende glødende Sol, Lammene paa Marken løb dansende muntre frem og tilbage over de glinsende Dug­perler. Hver Sømand var der Fart i for at komme ud paa Havet ud til Fiskemedet for at faa en rigelig [...] og bitter Sorg over de tabte Slægt–ninge. Omtrent Fjerdedelen af hele Bygdens Mandskab er paa een Gang faldet paa den vaade Krigsplads i kamp mod det hjerteløse Hav.” Hevði bygt og skuldi giftast Teir sum [...] eins og so nógvir aðrir bátar, so tað kundi roknast við honum hvørja løtu! Men “den lod vente længe paa sig. Den varme Mad og den duftige Kaffe, som kærlige Hustruer havde lavet til, blev snart staaende

Mad ombord paa Barken. Den indtraf ogsaa ½ time efter. Det havarerede Mandskab bragtes derpaa ombord paa Be­skytteren, og i 4 Døgn holdt vi Vagt paa Barken, vaade til Skindet og sovende paa Kahyttens kolde [...] Hænderne for at vise, at Skibet var synkefærdigt. Paa vort Spørgsmaal om, hvor højt Vandet stod, svarede de 10-12 Fod og bad om at maatte faa et Par Mand op paa Skibet til Hjælp, de vilde i saa Fald lange os [...] til med Roret, som paa Grund af manglende Rat var yderst an­streng­ende at haandtere. To af Barkens Mandskab søgte nu efter Evne at hjælpe til. Efter at Havaristen var naaet ind paa Skaalefjorden, for­ankrede

styre det havarerede Skib ind paa Thorshavn. Lige saa utænkeligt, det vilde være for færøske Sømænd, der ved utallige Ulejligheder, om ikke dagligt, sætter Livet ind paa Søen, at raabe op om en rask Daad [...] 15. januar 1913, tá ið blaðið hevur hesa frásøgn: »Mandag formiddag blev man her i Byen opmærksom paa et stort Skib syd for Boren, der tilsyne­lad­ende drev for Vind og Vove, og i Skibets Nærhed en Trawler [...] I Kik­kert kunde man se, at det hava­rerede Skib manglede baade Stor­mast og den halve Mesan, og paa den tilbageværende Fokkemast hang nogle Sejlrester ned fra Ræerne. Det varede ikke længe, før to Motorbaade