arbeiddi fyri Den Danske Bank. Umframt tað helt Frank Jensen fast um, at Landsstýrið og føroysku politikararnir vistu at Michael Rekling, skrivari í nevndini, eisini arbeiddi við einum máli fyri Den Danske Bank

Lars Simonsen hevur verið við í hesum filmum: »Tro, håb og kærlighed« hjá Bille August í 1984, »Den kroniske uskyld«, Edward Flemming 1985, »Når snerlen blomstrer, Eszterhaus, 1985, »Pelle Erobreren«,

Útbúgvin á Teaterhøgskolen í 1992. Síðan í starvi á Den Nationale Scene í Bergen, har hann hevur verið við í sjónleikum hjá Shakespeare, Grieg, Moliére, Wennersten og Holberg. Afturat hesum hevur Trond [...] spælifilmunum »Eggs« og »Budbringeren« eins og ymsum stuttfilmum. Í løtuni hevur Trond Høvik farloyvi fra´Den Nationale Scene í Bergen og arbeiðir á Det Norske Teater í Oslo.

fyri danska Fólkaflokkin, biðið um samráð við løgmálaráðharran um at kanningarnevndin hevur latið Den Danska Bank hópin avtrúnaðarskjølum. Tað er ikki óvanligt í Danmark, at ráðharriar verða kallaðir í [...] styrkja viljan hjá føroyingum um at slíta frá Danmark. Sambært ?Børsen³ hevur Jørgen Grønborg latið Den Danske Bank 1200 trúnaðarskjøl í bankamálinum. Nær triða samráðið verður við Frank Jensen í politisku

Høvuðsleiklutin í svenskum filmi »1939« í 1989. 1990-1991: Lutin sum Astrid í »Landsbyen«. Iskagepige í »Den Store Badedag«. Salacha i stuttfilminum »Salaca, hun som drømte«. Hanne í »Dronning Blå« á Gladsaxe

kanningarnevndini prógvar, hvussu torført tað er at finna óvildugar serkønar, sum ikki hava samband við Den Danske Bank. - Tað ávarsliga í málinum er, at serlógin fyri bankakanningina varð gjørd, serliga við

ej. Filmen taler for sig selv. Uden en mislyd. Med den færøske natur som den mægtige, men aldrig selvfremhævende scene fortelle Malmros historin om den skyldfri, livsforslugene Barbara med det fortættede [...] dem so forkrøblede væsner. Det er en film om den kærlighed, hvis kerne er den erotiske besættelse. Om prisen for et øjebliks livopfyldelse. Men også om den tunge skyld, som det menneske, der blot er en [...] større følelsesmæssig virkning - fører Malmros sin historie til dens tragiske ende, og i historiens centrum, som ilden i jordens indre, står denne unge dejlige og skræmmende kvinde, Barbara, med sin livsfarlige

en række andre kærlighedsofre, hvis lidenskab er så stor, at den splintrer de rationelle grænser og behov. Det gør man i længden ikke af denne sobre og sindige, ja næsten venlige Barbara [...] til soli, der ikke vil klinge som én stemme. Man kan derfor, af sympati for projektet, instruktøren, den gode vilje i hele bestræbelsen og de mange udmærkede kræfter, som yder deres bedste, nok tale sin

Scenografien er fornemt afstemt efter handlingen, så den den altid lurende fare for museumsbilleder undgås, for hver eneste scene har i sig den sanselighed og den sagte dirrende tone af omskiftelighed og fora [...] spændstighed og snert som piskesmæld. Der er mange af den slags scener, f. eks. sammenstødet imellem Barbaras tidligere forlovede, provsten og hr. Poul om den udfordrende pige. Men Malmros har tidligere haft [...] til fuldkommenhed: Som den afslappede, rationalistiske vismand, sorenskriveren præsterer Jesper Christensen sin bedste filmrolle til dato og spiller med en resigneret ro, som var den drænet ud af fjeldet

» ? Den to-en-halv-time lange film opleves ikke som ét minut for lang«, skrivar Niels Frid-Nielsen í blaðnum Aktuelt. » ? Nils Malmros har forladt sit faste miljø blandt børn og unge i den århusianske [...] sikre fornemmelse for dramaets kerne og den præcise person-instruktion forhindre, at der går »Bryggeren« eller »Smilla« i projektet. Barbara er båret af en vision. Den fortæller noget væsentligt om det sk [...] filmen formuleres det i replikker som: »Fornuften stiller sig i vejen for visdommens erhvervelse« og »den der ikke dummer sig, lever ikke.« Malmros er en mester i at skildre menneskelig udvikling, og måske