hevur sitið á tingi síðani 2012. Nýggjasti limurin í Tjóðveldi, Annika Olsen, verður neyvan upp á tal til forkvinnu. Síðani kemur Hervør Pálsdóttir, sum hevur sitið á tingi síðani 2019. Hon er 28 ára gomul

num. Í viðmerkingunum til fyrispurningin sigur Helgi Abrahamsen, at í Føroyum hava vit eitt stórt tal av søguligum tilfari, ið liggur spjatt og óskipað í posum, pappeskjum og á teldum ymsastaðni í landinum

avtala kann fevna um, at londini bæði skifta øki. Men eingin háttur at geva ukrainskt øki kemur upp á tal. Tað hevur forsetin í Ukraina, Volodymyr Zelenskij, lagt dent á í einum uppslagi um X. - Svarið uppá

hevur bundið seg til at taka allan toll á amerikanskar ídnaðarvørur av. Samstundis skal eitt stórt tal av matvørum, sum verða framleiddar í USA, hava betri atgongd til at verða seldar í ES, stendur í f

man næsten ikke undgå at få øje på ham, hvis man ser sig omkring. Men er det da den tro, som der tales om i dagens evangeliium? Ja, det er det, men der skal mere til. Man skal også være trofast, stole [...] bortføre hende til et sted, hvor de kan være sig selv: Se derfor vil jeg føre hende ud i ørkenen og tale hende kærligt til. Så giver jeg hendes vingård tilbage. Der skal hun synge som i ungdommens dage, [...] kærtegn, så hun bliver ganske ør. Apostlene bliver så medrevet af Guds brændende kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens

at dette simpelthen er forkert. Der er tale om et politisk statement, som er en klar fornægtelse virkeligheden. Der er for meget newspeak over det, når man taler om ligestillede parter i rigsfællesskabet [...] forenet Europa, end selve Kommissionen i Bruxelles. -- Det er også forkert når repræsentanter for EU taler om, at det de kalder ”nationalismen” i fx Skotland, Flandern, Baskerlandet og Catalonien udgør en

Framgongdin frá 2011 til 2012 heldur fram í 2013. Og tað merkir eina mun­andi framgond í ferða­fólk­a­tal­i­num, sigur stjórin, sum vís­ir á, at broytingin í prís­um í 2011 hevur víst seg at hava givið ávøkst [...] Ei­s­ini hava tey installerað olju­spar­ing­ar­skip­anina hjá føroyska fel­ag­num Greensteam. Ikki upp á tal at sigla til Noregs og Bretland – Og vit náddu væl yvir mál­ið upp á fimm prosent, sig­ur Rúni Poulsen [...] tikin upp­aft­ur, tí hon bar seg snøgt sagt ikki, sigur Rúni V. Poul­sen. – Tað kemur so ikki upp á tal – enn í hvussu so er. Men um ein føroysk oljuvinna fer at taka seg upp, so broyt­ist støðan, og tá

engelske forfatter Robert Harris har skrevet en prægtigt trebindsværk om Cicero – den store filosof og taler, som både oplevede Roms demokratiske storhedstid, og hvordan demokratiet med sine langsommelige processer [...] med sine årlige frie valg, sine retssale og juryer, sin balance mellem senat og folk, sin frihed til tale og tanke, er menneskehedens ædeligste skaberværk, og jeg vil hellere ligge i støvet og kvæles i mit [...] udenrigsministeriet får de forelagt denne holdning fra embedsværket – og så holder de sig til den i tale og gerning. Problemet er, at denne politik baserer sig på en formalisme, som er langt væk fra vir

en bog, vi alle læste i skolen, og det passer såmænd meget godt med indholdet af statsministerens tale hvad angår Færøerne. Jeg ville ønske, at statsministeren havde samme respekt for Færøernes ønske om [...] færøsk forfatning, som vi har over for Danmarks demokratiske institutioner og nationale symboler. I talen hørte vi den sædvanlige advarsel om, at skulle det færøske folk vedtage en forfatning, som ikke passer [...] mennesker bosatte sig på Færøerne. Ingen borgere bliver værre stillet end før. Tværtimod bliver der kun tale om yderligere manifesteringer af borgernes rettigheder og klarhed om de rammer, som den lovgivende

tilbage til betonfeminismen i 70-erne, er netop det, der gør hans værk kikset og kitschet. Dette er at tale ned til den færøske kunstforbruger, der befinder sig i en helt anderledes facetteret kulturel virkelighed [...] emner, der er mere eller mindre tydeligt er bearbejdet i begge disse to forslag: Mens Bjørn Nørgård taler om det kønspolitiske i et tungt symbolsprog, så viser Guðrið Poulsen det kønsspecifikke i sin mat [...] Nørgårds strunke monument, der kan give hendes trang til namedropping en kraftig udløsning, men hun taler i sin omtale af udsmykningen ned til folk. Kinna Poulsen er også nedladende, når hun betegner Guðrið