omanfyri. Aftanfyri hevði Katrina so skrivað hetta fitta versið: Din første Fødselsdag som Moder Jeg give dig vil disse Noder Og ønske af Hjerte din Datter lil Ofte maa høre dit søde Spil Tillykke Tað kann vera

for dit venlige Brev og det dejlige Billede som glædede mig meget. og ligeledes takker jeg dig for din Skildring af Horsens By og Grejsdalen. Naar du ønsker, at jeg skal fortælle dig lidt om Thorshavn, [...] “Dúgvan”. Fráhaldsblaðið, har Djóni, pápi Petur, mundi eiga sín leiklut. Hermed en venlig hilsen fra din hengivne Ven. Peter A Isaksen Her kann skoytast uppí ein umrøða, sum finst á alnótini av hesum sama

teir stevndu út frá gomlu brúnni í Nólsoy. Hann sang: ”Smil imens jeg kysser dig farvel, Hvert af dine kys mig bringer held, Bed for mig, min egen dertil vi ses igen”. Hollendarar høvdu brúk fyri lýsi

ndi tilflyting og vinn­u­pol­i­tikki. Men í síðsta enda er størsta tem­a­ið í Týsklandi fram­gong­din hjá høgr­a­pop­u­list­iska AfD, ið verð­ur ­á­­kærdur fyri at hava anti-dem­o­­krat­iskar ætl­anir

upployst í ymsar bólkar, og ongin longur vildi verða við: Du tog vårt foto av barnen, dina smycker och din hatt / jag tog en tröja, jag tänkte at havet är säkert kallt. / nör vi steg ut ur vår hytt och såg [...] såg hur vattnet börjat strömma in / såg jag en tår, eller var det kanske en droppe vatten på din kind. / Vi gick fram till baren och fick ett gratis glas champagne / Och vi skålade för imperiet och för varann

jeg gå hen, hvor du bliver om natten, der vil jeg blive om natten. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. Hvor du vil dø, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves.” Om hun sagde det,

hjá Kim Larsen: Om lidt bl´ir her stille Om lidt er det forbi Fik du set det du ville? Fik du hørt din melodi? ... Uttan mun til, hvat vit halda um heimastýrið, og uttan mun til, hvat vit halda um ríkiskassans

her hos os, og sidste Gang lod den afhente herfra kort før sin Død. “Den har jeg anskaffet mig til din Fornøjelse,” sagde han engang til Lorenze. Han havde en hel Mængde Plader, navnlig var Salmerne meget

hjá Elspu sum smágenta. Áðrenn tær løgdu seg, las Elspa hesar bønir. Søde Gud, min engleskare, alle dine små bevare ja, forlad min fader milde, alt jeg gjorde, som var ilde. O, Jesu Krist, mit håb og trøst

tímar eftir at snór­ur­in varð kliptur og Oyn­dar­fjørður bleiv bundin í vegakervið í Eysturoy. Byg­din kemur ongantíð at upp­li­va slíka stórhending aft­ur, alt annað kámast sam­an­bor­ið við hesar dagar