Ludvigsen, Aalborg --- I påsken 1956 mødtes følg­ende lande i Rom, Tyskland, Frankrig, Italien, og de så­kaldte beneluxlande (Bel­gien, Nederlandene og Luxen­bourg) for at under­skrive Romtraktaten, der er for­løberen

som man hele tiden har krævet. Alle de højtstående politikere og erhvervsfolk, som i fire år har kaldt færinger for pirater, tyve og barbarer, må æde sine ord i sig. Færøerne ville formentlig have vundet

selve Kommissionen i Bruxelles. -- Det er også forkert når repræsentanter for EU taler om, at det de kalder ”nationalismen” i fx Skotland, Flandern, Baskerlandet og Catalonien udgør en ”trussel” mod EU. Hvis [...] betingelserne. Det er i virkeligheden – hvert fald i visse tilfælde - de centrale regeringer, der kan kaldes nationalistiske i ordets negative forstand. Det er fx ikke selvstændighedsbevægelsen i Catalonien [...] de færinger der har taget stilling mener, at Færøerne skal have sin egen grundlov – eller lad os kalde det en styrelsesordning – hvor man netop definerer sig selv, både indadtil og udadtil, bl.a. i forhold

skådespil, har grindedrabet det nære formål at skaffe kjøtt og fett til en lang vinter. Den hval, som vi kalder grindehval, er en art af tanhval, som lever i Nordatlanten, hvor den gerne færdes i flokke fra 100… [...] like mycke gamle og de nyfødte, rige og fattige……. Et færøsk hjem, som ikke har nogen grind kvar, kalder sig for fattigt. Grinden og spækket kan både være saltet og tørket….. Efter grindedrabet er grindedans

samarbejde med sine mange år på bagen burde sendes på pension. Det nordiske samarbejde er blevet kaldt en papirtiger og en kaffeklub. Er det nordiske samarbejde fortsat relevant i 2014? Hertil vil vi gerne

Petur Skeel Jacobsen, veðurfrøðingur, væntar at tað verður kalt komandi dagarnar. Í morgin fer hann at krúpa niður um frostmarkið, og annars fer hann neyvan upp um fimm stig komandi dagarnar. Týsdagin

Esben Lunde Larsen og ny uddannelses- og forskningsminister bliver Ulla Tørnæs, som jeg har valgt at kalde hjem fra Europaparlamentet. Det betyder, at Morten Løkkegaard udtræder af Folketinget for på ny at

flaggdag heldur enn ólavsøku, men fekk onki svar annað enn, at tey høvdu valt “det, der almindeligvis kaldes Færøernes nationale festdag.” - Vit kunnu tí bara gita, at súmbolikkurin var ov herskin, tí vit á

skal útinnast á føroyska flaggdegnum, men heldur á ólavsøku, sum teir skíra “det, der almindeligvis kaldes Færøernes nationale festdag.” Vit kunnu bara gita, at teir valdu flaggdagin frá av súmbolskum orsøkum

undskyld. Men det kan statsministeren stadigvæk nå at rette op på. Fixit ”Intet nyt fra vestfronten”, kaldtes en bog, vi alle læste i skolen, og det passer såmænd meget godt med indholdet af statsministerens [...] trussel om en de facto færøsk exit fra rigsfælleskabet, som det eneste alternativ – måske vi skal kalde den Fixit. Den er en tro kopi af tilgangen til folkeafstemningen den 14. september i 1946. Man forlangte